Pressemeddelelse 

8. marts 2017

Undgå bøder og fængselsstraf:
Køber du hælervarer uden du er klar over det? 

Danskerne bliver mere og mere glade for at købe brugte møbler, cykler, elektronik og andre varer af hinanden. Men mange køber stjålne genstande uden at være klar over det og risikerer at blive sigtet for hæleri. Læs her hvordan du undgår at komme på kant med loven, når du køber brugt.
 

Danskerne er vilde med genbrug. Hele 12 procent af de ting danskerne køber er brugte, og seks ud af ti danskere har købt eller solgt noget brugt inden for det seneste års tid.
 
Men man skal tage sine forholdsregler, når man køber brugte varer. Mange tyve lever nemlig højt på danskernes glæde ved genbrug og afsætter hurtigt deres varme tyvekoster til intetanende privatpersoner. Og køber du en hælervare, er du i lovens øjne selv hæler og kan dømmes derefter.
 
”Det kan virke meget uretfærdigt at blive beskyldt for hæleri på grundlag af, at du har købt en brugt vare, men hvis du bliver taget med en vare, der viser sig at være stjålet, bliver den taget fra dig. Sælger er på det tidspunkt nok forsvundet fra jordens overflade, og din forsikring kompenserer dig ikke, fordi du som udgangspunkt er medskyldig i hæleri som køber af en stjålen vare, ” fortæller Lise Agerley, der er kommunikationsdirektør i forsikringsselskabet Alka.

God eller ond tro er afgørende 
Derfor er det meget vigtigt at tage sine forholdsregler, før man køber brugt, idet politiet i praksis skelner mellem handel i god og i ond tro. Hvis du f.eks. finder en designerstol til salg på nettet, kan du bede om navn og adresse på sælger og forlange at få kvitteringen med. Så handler du formentlig i god tro. Møder du op i et gammelt, snusket baglokale og køber designerstolen til en tiendedel af prisen, handler du med al sandsynlighed i ond tro.

Forskellen på god og ond tro kan i sidste ende betyde forskellen på ”blot” at miste din nyerhvervede vare eller at miste den og få en bøde eller et sagsanlæg med oven i hatten.

”Det er utroligt vigtigt at bruge sin sunde fornuft, når man køber brugte møbler, så man handler i god tro – altså at man med rimelighed har troet på, at den købte vare ikke er stjålet. I sidste ende er det politiets opgave at skelne mellem god og ond tro, men der er en række ting, du selv kan være opmærksom på, når du køber brugt for at sikre dig selv og din samvittighed, ” siger Lise Agerley.

Hun giver her otte gode råd til, hvordan du undgår at købe hælervarer, når du køber brugt.

Otte gode forholdsregler til køb af brugte varer fra privatpersoner
Før/under købet:

  • Brug din sunde fornuft og prøv at danne dig et overblik over omstændighederne. Hvilken type person er sælger? Forsøger han/hun at sløre sin identitet? Hvor villig er han/hun til at svare på spørgsmål om sig selv og varen? Hvor har han/hun varen fra? Er prisen på varen realistisk – eller måske for god til at være sand?
  • Bed om sælgers navn, adresse samt telefonnummer og forlang at få original emballage og kvitteringen på varen med. Du bør droppe handlen, hvis sælger ikke kan give dig kvitteringen med.
  • Forlang at se varen i virkeligheden, inden du køber den. Bed alternativt om billeder af den præcise genstand og ikke bare noget fra nettet, hvis du ikke har mulighed for at se varen selv.
  • Nogle ting, som f.eks. nyere designermøbler eller cykler, har serienumre. Bed om at få/se dette inden købet, så du kan tjekke hos politiet, om varen er efterlyst. Er serienummer fjernet fra varen, bør du droppe handlen.
  • Undersøg om sælger er NemID-valideret, f.eks. på den side hvorigennem I er kommet i kontakt.
  • Spørg om du kan betale med MobilePay. Den mobile betalingstjeneste er knyttet til CPR-nummer og giver derfor mulighed for at spore sælger senere hen.
  • Undgå for så vidt muligt at betale med kontanter. Overvej at droppe handlen, hvis sælger ikke vil taget imod andet.

Efter du har købt:

  • Hvis du har taget alle dine forholdsregler, men af den ene eller anden grund alligevel efterfølgende kommer i tvivl om, hvorvidt din nye ting er en hælervare, kan du melde det til politiet. De vil efterforske sagen, og hvis den i sidste ende kommer i retten, har du grundet din gode tro mulighed for at rejse erstatningskrav.

For yderligere information kontakt venligst

Lise Agerley, kommunikationsdirektør i Alka
Direkte: 43 58 59 11
lag@alka.dk