En ulykkesforsikring kan sikre dig og din familie økonomisk, hvis du kommer ud for en ulykke. Selv mindre ulykker kan skabe et stort økonomisk behov, der ikke dækkes af det offentlige.
Dækker fra 5% méngrad, tandskader og alt sport
Ulykkesforsikringen hos Alka dækker altid ulykker som sker i din fritid. Det kan for eksempel være varige mén over 5% eller hvis der er økonomiske udgifter i forbindelse med behandlinger og genoptræning eller tandskader efter et ulykkestilfælde. Ulykkesforsikringen dækker ligeledes alle typer sport. Du kan læse mere om erstatning og méngrader her.
Fritidsdækning eller heltidsdækning?
En fritidsulykkesforsikring dækker skader der sker i din fritid, mens en heltidsulykkesforsikring dækker hele døgnet. Hvorvidt det er nok for dig med en fritidsulykkesforsikring, eller om en heltidsulykkesforsikring er nødvendig, kommer bl.a. an på, om du er i arbejde, din ansættelses karakter og timeantal.
Gør din ulykkesforsikring endnu bedre!
Du kan udvide din ulykkesforsikring med strakserstatning, dødsfaldsdækning eller vores nyeste dækning som er tandbehandling. Den dækker de fleste behandlinger, så som fyldninger, rodbehandlinger og kroner/broer.
Er du på udkig efter en ulykkesforsikring til dit barn (0-18 år), så har vi også en ulykkesforsikring specielt til børn.
Hvad koster Alkas ulykkesforsikring?
Beregn din pris på ulykkessforsikringen online længere nede på siden. Du kan vælge at betale din forsikring månedligt i stedet for en gang om året. Det er helt uforpligtende at beregne en pris og få et tilbud.
Beregn din pris
Når du køber en forsikring online, træffer vi afgørelser, der alene beror på automatisk behandling, herunder profilering. I den automatiske afgørelse om pris og vilkår indgår de oplysninger du indtaster, sammenholdt med vores vurdering af din risiko for skader. Pris og vilkår kan fx afhænge af, hvor mange skader du tidligere har haft, hvor du bor, størrelsen af dit hus, din bilmodel mv. Afgørelsen kan resultere i, at du får en højere eller lavere pris afhængig af din risiko for skader eller, at vi kun kan beregne din pris i telefonen. Du kan altid ringe og tale med vores medarbejdere, om de afgørelser vi træffer. Vi behandler din personoplysninger for at kunne give dig et tilbud og gemmer dem til statistik og markedsføring. Under Personoplysninger kan du læse hvordan vi behandler dine personoplysninger, herunder hvilke oplysninger vi registrerer og hvem vi deler dem med.