Nyhedsbrev forår 2017

Vi har fået ny kollega i Forbundsservice!

Vores nye kollega hedder Mads Christensen og nogle af jer kender ham godt fra sit tidligere virke i Alka - hvor han blandt andet var rundt og besøge forskellige afdelinger i hele landet. Mads vil have base på vores Århuskontor og vil få ansvaret for afdelingerne i Jylland og på Fyn. Mads kan hjælpe jer med alt, hvad der har med jeres relation til Alka at gøre og deltager gerne på forskellige større medlemsarrangementer, generalforsamlinger og lignende. Det er planen, at Mads i løbet af året vil komme rundt og hilse på jer i afdelingerne.

I kan kontakte Mads her:

Mads Christensen
Mobil: 5090 6229
Mail: [email protected]

Nyt look: Medlemsforsikringer.dk er flyttet og forbedret

I din dialog med medlemmerne om forsikringer, bruger du sikkert vores website www.medlemsforsikringer.dk. Her kan du bl.a. finde aktuelle brochurer, blanketter og læse om særlige fordele ved forbundets forsikringer. Vi har længe gerne villet gøre websitet pænere at se på og lettere at bruge, og det kan vi præsentere nu!

Samme web-adresse
Du bruger samme adresse som tidligere, nemlig www.medlemsforsikringer.dk. Hvis du har bookmarket dit forbund vil du første gang skulle vælge dit forbund igen.

Opbygning
Forbundssiderne er bygget op omkring en menu midt på siden
Eksempel:

I denne menu finder du hurtigt frem til relevant information. På siden ”Hent brochurer og blanketter” får du bl.a. et overblik over de formularer du bruger sammen med medlemmet.

Fandt du hvad du søgte?

I forbindelse med opgradering af sitet har vi bl.a. skulle flytte alle blanketter. Selvom vi selvfølgelig har testet sitet af flere omgange, kan der være fejl eller blanketter, der ikke virker. Støder du på en svipser så skriv til os på [email protected]

Ungdoms Indboforsikring
Et supergodt tilbud!

En fuldgod indboforsikring til kun 81 kroner om måneden, hvis du er under 30 år. Over 6.000 har allerede sagt ja tak i det første år tilbuddet har eksisteret. Har I unge medlemmer der kunne være interesseret?

Læs mere på www.alka.dk/forbundsfordele/