En ansvarsforsikring er vigtig at have, fordi den ofte dækker, hvis du ved et uheld kommer til at ødelægge andres ting eller skade en anden person.
For at være dækket mod ansvarsskader kræver det, at du har tegnet en korrekt forsikring, f.eks. bil- eller hundeforsikring, mod det, der forvolder skaden. Du kan derfor ikke tegne en seperat ansvarsforsikring, der dækker mod alle ansvarsskader.
Læs mere om ansvarsdækningen under de forskellige forsikringer i afsnittet herunder.
Hvad sker der, hvis jeg ikke har en ansvarsforsikring?
Hvis du ikke har tegnet en korrekt ansvarsforsikring, og f.eks. din bil eller hund gør skade på andre personer eller deres ejendele, vil du kunne holdes til ansvar for skaden og være erstatningsansvarlig. Derfor er det vigtigt, at du, dine ejendele og dyr er forsikret korrekt.