Forbrugerrådet kårer Alkas husforsikring som Bedst i Test

Pressemeddelelse fra Alka 8. marts 2021

Forbrugerrådet Tænk Penge har testet husforsikringer hos 15 selskaber i Danmark. Alkas husforsikring er i dag blevet kåret som ”Bedst i Test” for den gode dækning og den lave pris.

I dag har Forbrugerrådet Tænk Penge offentliggjort en spritny test af husforsikringer. Alkas husforsikring kåres som ”Bedst i Test” på grund af den gode dækning og den lave pris. 

- I dag går vi alle rundt med armene i vejret. Alka vil gerne kendes for sin lave pris og gode dækning, og det er præcis det, som vi får ”Bedst i Test” for, siger direktør Frederik Sjørslev Søgaard, Alka Forsikring.

Tænk Penge har testet husforsikringer hos 15 forsikringsselskaber. Testen bedømmer primært pris og forsikringsdækning, men i Tænk Penges vurdering indgår også parametre som selvrisiko, kundetilfredshed og antallet af ankenævnssager. 

Tænk Penge har sammenlignet prisen på husforsikringer ud fra et ønsket dækningsbehov på: svamp/insekt, råd, skjulte rør/kabler og stikledninger samt udvidet vand. Udvidet vand er hos alle selskaberne i testen et tilvalg.   

- Vi er meget stolte af, at vores husforsikring nu får den største udmærkelse, der findes i Alkas verden: At blive kåret som forbrugernes bedste valg, siger Frederik Sjørslev Søgaard. 
 
Se mere om testen på alka.dk

Yderligere information
Kommunikationschef Tanja Frederiksen, Tlf. 51 95 77 78, e-mail; tanja.frederiksen@tryg.dk