Mød vores kunder

MacBook reddet af elektronikdækning

Tilbage til kundeoplevelser

”Skærmen var ødelagt – men computeren blev hurtigt så god som ny”

En eftermiddag, hvor Tina Walshs datter fra Lyngby, der går i 1. g, sidder i sengen på sit værelse og laver lektier på sin nye MacBook, glider mobiltelefonen ud af hånden og rammer ned i computeren. Resultatet er en masse streger på skærmen, der gør det umuligt at se noget på computeren.

”Hun løb ud til mig fra værelset, forklarede hvad der var sket og spurgte fortvivlet, hvad vi skulle gøre. Jeg tog med det samme kontakt til Alka, hvor vi har købt udvidet elektronikdækning som tillæg til indboforsikringen. Dagen efter fik vi en mail med henvisning til et center på Frederiksberg, som kunne reparere Mac’en for forsikringspengene. Det var super effektivt, og der var klokkeklar kommunikation med både Alka og reparationscenteret. Rigtigt dejligt at opleve, fortæller Tina.

Den hurtige sagsbehandling af elektronikskaden hos Alka betød, at Tinas datter efter blot et par uger havde sin reparerede computer tilbage – så god som ny og med ny garanti gældende to år fra reparationsdatoen.

”Det er upåklagelig god service, ” fortsætter hun.

Fleksibel forsikring, der er nede på jorden
Tina Walsh blev i første omgang kunde hos Alka, da hun skulle skilles fra sin mand og derfor tegne egne forsikringer. Som medlem af FOA havde hun hørt meget godt om Alkas forsikringer og tog derfor fat i Alka. Hurtigt havde hun et bud fra kundeservicemedarbejderen på, hvilke forsikringer hun havde brug for, samt hvad det ville koste.

”Der var ikke noget besværlig paragrafsnak – de spurgte ind til min situation, og gav så et bud på, hvilke forsikringer der passede til mig. Det var til at forstå. Generelt oplever jeg, at Alka er meget nede på jorden og i øjenhøjde. F.eks. synes jeg også at det er rigtig rart, at man kan betale hver måned i stedet for kvartalsvist. Det gør det nemmere for mig at holde styr på budgettet, ” fortæller Tina.

Efter at Tina og hendes mand fandt sammen igen, valgte de at fortsætte deres forsikringer hos Alka.

”Han var enig i, at vi havde en rigtig fin aftale her. Især at alt vores elektronik var dækket igennem tilkøbet til indboforsikringen, syntes han gav god mening, ” afslutter hun.