HK Lønsikring
Hvis du bliver opsagt fra dit job, er du sikret økonomisk støtte de første 6 måneder efter, at du er blevet ledig.
Med HK Lønsikring får du økonomisk tryghed. Hvis du bliver afskediget, får du suppleret dine dagpenge, så du får op til 80 procent af din hidtidige løn i ind til 6 måneder.
Du skal ikke gøre noget for at blive en del af lønsikringen. Det sker helt automatisk, når du er medlem af enten HK og samtidig er medlem af HK’s a-kasse.
-
Hvis du mister jobbet og skal leve af dagpenge, er det for de fleste langt mindre end de normalt tjener.
Derfor har HK og Alka udviklet en lønsikring, som er en fast del af dit medlemskab.
-
Du er omfattet af lønsikringen, når du er medlem af HK og samtidig er medlem HK’s a-kasse. Du skal være i det, man kalder ”ordinær og ustøttet beskæftigelse”.
Du er omfattet uanset, om du er ansat i en fast stilling, er vikar i mindst 12 måneder, projektansat eller ansat med en tidsbegrænset kontrakt.
Deltidsforsikrede er også omfattet af lønsikringen. Det samme er tjenestemænd og voksenelever, der vælger at betale fuldt kontingent til HK og HK’s a-kasse.
Du bliver automatisk omfattet, hvis du opfylder betingelserne for at være med.
-
Hvis du bliver ledig, skal du indsende dine oplysninger til HK/HK’s A-kasse. HK giver efterfølgende Alka besked om, at vi skal udbetale din lønsikring.
Du får typisk udbetalt din lønsikring 8 hverdage efter, du har fået dagpenge fra a-kassen.
Følg dine udbetalinger på Mit Alka
Når du begynder at få udbetalinger fra lønsikringen, kan du se disse, hvis du logger på Mit Alka.