Sådan bliver du elitebilist
For hvert år du kører skadefrit, opnår du et bedre trin og din forsikring bliver billigere. Der findes 8 præmietrin - trin 8 er det bedste og billigste.
Som ny bilist, eller hvis du har haft et par skader, starter du på trin 1-7 afhængig af din historie.
Er du placeret på trin 1-7 vil prisen falde hvert år, du kører skadesfrit, indtil du kommer i trin 8. Trin 8 svarer til minimum 6 års skadesfri kørsel.
Er du placeret på trin 8, er du elitebilist. Det betyder, at prisen ikke bliver billiger, selvom du kører skadefrit.
Det betyder dog ikke, at prisen på din forsikring ikke kan stige, hvis du har flere skader end vi forventer. Vi vurderer løbende, om du betaler den rigtig pris på forsikringen i forhold til den forventede risiko. Hvis vi vurderer, at prisen for forsikringen er for lav til at dække fremtidige skadeudgifter, vil der kunne ske ændring af prisen på din forsikring.