Pas på dig selv, dit hjem og dine ting
Uanset om du bor i hus eller lejlighed, kan du gøre meget for at begrænse skader som følge af forhøjet vandstand. Hvis du ejer en bil, motorcykel eller andet transportmiddel, kan du også begrænse skader, ved at følge et par simple råd.Husk altid på din egen sikkerhed først, og vurder vejrforholdene nøje, før du begiver dig ud. Hold dig opdateret hos myndighederne under stormen, og tag de forbehold, som de anbefaler.
-
Sådan kan du forberede dit hjem på stormflod
1. Montering af vandsikring og vedligeholdelse
Montér forseglingstape på døre og vinduer for at forhindre vand i at trænge ind gennem små utætheder. Regelmæssig rengøring af tagrender og afløb er afgørende for at sikre god vandafledning og forebygge oversvømmelser.2. Afbryd strømmen og luk naturlige åbninger:
Afbryd strømmen ved hovedafbryderen for at undgå farer med elektricitet. Luk døre, vinduer og ventilationsåbninger for at stoppe vandindtrængningen.3. Fjern værdigenstande og tag forholdsregler:
Flyt værdigenstande til et højere niveau for at undgå skader. Beskyt vigtige dokumenter i vandtætte beholdere.4. Sikkerhed ved oprydning
Beskyt dig selv med udstyr som handsker, vandtæt tøj og fodtøj, da vandet kan være skadeligt. Brug pumper og spande til at fjerne så meget vand som muligt, og rens og tør de beskadigede områder med det samme for at forhindre fugtskader eller skimmelvækst.
6. Dokumenter skaderne
Hvis dit indbo eller hus har taget skade som følge af stormfloden, er det vigtigt, at du tager billeder og videoer af alle skader. Dette er vigtigt som dokumentation, når der skal oprettes en forsikringssag.
-
Tips og rådgivning til bilister
1. Vælg parkeringsplads med omhu
Placér bilen, hvor risikoen for oversvømmelse er lav. Søg væk fra områder nær havne, floder eller lavtliggende områder, da disse områder er særligt udsatte ved oversvømmelse.
2. Tag forbehold for vejret
Ved kraftig regn eller oversvømmede veje er der risiko for, at dine dæk mister grebet på vejbanen. For at undgå dette bør du sænke hastigheden og holde afstand til forankørende.
3. Kør udenom oversvømmede områder
Undgå at køre ruter som kører igennem oversvømmede områder. Hvis vandet er dybt, kan det få bilen til at flyde. Hvis din bil befinder sig i dybt vand, kan der opstå skader, herunder på motoren og det elektriske system.
Følger du disse råd, kan du forebygge risikoen for, at stormfloden forårsager skade på din bil, hvilket kan medføre kostbare reparationer eller måske endda totalskade af din bil.