Er du ramt af stormflod?
Hvis du ikke har akut brug for hjælp, har du mulighed for at anmelde din skade online. Når du anmelder online, modtager du en kvitteringsmail på din anmeldelse, og vi ringer efterfølgende til dig.Du kan også anmelde telefonisk på 70 12 14 16. Husk at have policenummer parat - det kan du finde på Mit Alka.
Det vigtigste er, at du går i gang med at begrænse skaden med det samme.
-
Dokumentation af skader:
Tag billeder af alle beskadigede genstande til brug for dokumentation.
Opbevaring af billeder:
Gem billederne, da vi skal bruge dem, når skaden skal vurderes. Du behøver ikke sende dem med det samme.
Liste over beskadigelser:
Lav en liste over alle beskadigede genstande, før du kontakter os.
Bortskaffelse af genstande:
Smid ikke noget ud, før du har haft en dialog med os om skaden.
Refusion af udgifter:
Du vil blive refunderet nødvendige udgifter til skadesbekæmpelse, hvis du har benyttet et skadeservicefirma.
Bevaring af kvitteringer:
Husk at gemme alle kvitteringer for udgifter, du har haft i forbindelse med skaden, som f.eks. affugter, vandstøvsuger og andet relevant udstyr.
-
Begræns dine skader:
Hvis der er risiko for at vandet kan komme i kontakt med elektroniske materialer skal du sørge for at slukke for strømmen i det oversvømmede område. For at forhindre elektrisk stød, bør dette gøres fra et tørt sted, hvis det er muligt.
Du kan begrænse skaderne ved at fjerne værdigenstande, samt bruge sandsække eller andre midler til at forhindre yderligere vandindtrængen. Det er ligetil også en god ide at sørge for at lukke åbninger som ligger i niveau med terræn. Når vandet er væk igen, skal du rense og tørre områderne så hurtigt som muligt for at forhindre skimmelvækst.
Du skal være opmærksom på at vandet kan være skadeligt og det er derfor vigtigt at beskytte dig med handsker, vandtæt tøj og fodtøj.
-
Begræns dine skader:
For at undgå skader på bilen under stormflod skal du undgå at parkere steder hvor der er øget risiko for oversvømmelser. Undlad at parkere ved havne eller andre steder hvor der er øget risiko for oversvømmelser.
Det er ligeledes vigtigt at du ikke kører i et oversvømmet område, hvis du er i tvivl om din bil kan komme igennem vandmasserne.