Skal jeg have et forsikringsbevis med mig, når jeg kører på min knallert 30?

Hvis din knallert er fra før juli 2006 og derfor ikke har nummerplade på, skal du altid have et forsikringsbevis på dig.

Hvis din knallert er nyere end juli 2006, skal den være indregistreret med en nummerplade, og så skal du ikke have et forsikringsbevis, da Politiet ved hjælp af nummerpladen kan se, om der er forsikring på knallerten, og hvor du er forsikret.

Hvis du har en invalideknallert, som er nyere end juli 2006 og som er fritaget for registrering, skal du altid have et forsikringsbevis på dig.