Lovpligtigt bidrag til dækning af skader

Derfor opkræver Alka bidrag til Garantifonden

Blikfang - orange sparegris

Bidrag til Garantifonden

Når du tegner forsikringer i Danmark, opkræver forsikringsselskaberne lovbestemte afgifter og bidrag på vegne af staten og forskellige hjælpefonde. Bidrag til Garantifonden er fastsat af Finanstilsynet og anvendes til dækning af skader, såfremt et forsikringsselskab går konkurs.

Hvem skal betale bidrag til Garantifonden?
Har du eller køber du en indbo- eller husforsikring, bliver du opkrævet et bidrag om året pr. forsikring. Alle forsikringsselskaber opkræver bidraget og viderebetaler det til Garantifonden. Fra 2025 opkræves du også et bidrag pr. forsikring, hvis du har en motorkasko- og/eller motoransvarsforsikring.

Hvornår opkræves bidraget?
Bidraget opkræves sammen med betaling af din indbo- og hus- og motorforsikring. Det sker en gang om året ved forsikringernes hovedforfald.

Hvor stort er bidraget?
Har du eller køber du en indbo-, hus- eller motorkaskoforsikring i 2025, vil du blive opkrævet et bidrag på 10 kr. om året pr. forsikring. Derudover bliver du opkrævet et bidrag på 5 kr. om året pr. motoransvarsforsikring.