5 gode råd til sommeren 2026

Kaotisk rejsesommer venter

Mange forhold kan skabe udfordringer for flytrafikken

Mulighed for kaotisk sommer

Sommeren 2026 tegner til at blive kaotisk for europæisk luftfart. Derfor opfordrer Alka ferierejsende til at være ekstra godt forberedt på forsinkelser, aflysninger og mulighed for lange køer i lufthavnene.

”Vi går ind i en sommer med mange forhold, der kan skabe store udfordringer for flytrafikken i Europa. I Alka er vi godt forberedt med ekstra bemanding på telefonerne. Og så har vi et par gode råd, hvis rejsen endnu ikke er booket”, siger kommerciel direktør Camilla Dahl Hansen fra Alka.

Strejker, dyrt brændstof og pres på lufthavnene
Stigende brændstofpriser, aflyste afgange og kapacitetsproblemer i det europæiske luftrum ventes at give flere forsinkelser hen over sommeren. Samtidig er der varslet strejker blandt flyveledere i både Spanien og Frankrig, mens der er en risiko for at også Lufthansas piloter kan nedlægge arbejdet, som de gjorde i april.

EU’s nye grænsekontrol ved ind- og udrejse af Schengenområdet skaber allerede lange køer i flere lufthavne. Det kan ramme danske rejsende, der vender hjem fra destinationer som Storbritannien, Tyrkiet eller USA.



”Nogle vejrprognoser siger derudover også, at det bliver en varm og tør sommer med risiko for både hedebølger og kraftige tordenvejr. Det kan også kan påvirke flytrafikken”, siger Camilla Dahl Hansen.

Flyselskabernes ansvar
Det er flyselskabernes ansvar at få passagererne sikkert frem. Også i tilfælde af strejker. ”Rejseforsikringen dækker ikke udgifter, som flyselskaberne er forpligtet til at betale. Derfor er det vigtigt at kende sine rettigheder som passager”, siger Camilla Dahl Hansen.

Hun anbefaler dog stadig, at alle rejsende har en rejseforsikring.

”En rejseforsikring kan dække udgifter, som flyselskabet ikke erstatter. Det kan for eksempel være forsinket bagage, sygdom på rejsen eller afbestilling på grund af sygdom før afrejse. Med Alkas rejseforsikring er hele husstanden dækket, i hele verden og hele året. Så skal man ikke spekulere over hvornår, og hvor man nu er dækket, og om rejseforsikringen også dækker fx familiens børn”, siger hun.  

Fem gode råd til sommerrejsen

  • Tjek rejseforsikringen før du bestiller

    Sørg for at have en gyldig rejseforsikring, allerede når rejsen bliver bestilt. Alkas årsrejseforsikring, dækker hele familien og husstanden. Det er ikke altid tilfældet med kreditkortforsikringer eller flyselskabernes egne forsikringer.
  • Vælg flyselskab med omtanke

    Flere flyselskaber har allerede varslet omfattende aflysninger denne sommer. Samtidig er nogle selskaber ekstra pressede af stigende brændstofpriser.

    ”I år handler det ikke kun om pris, men også om sandsynligheden for, at flyet faktisk letter som planlagt”, siger Camilla Dahl Hansen.
  • Køb billet til slutdestinationen

    Hvis du mellemlander og bliver forsinket undervejs, er det flyselskabets ansvar at få dig videre, men kun hvis hele rejsen er købt på én billet. Rejser du på separate billetter, er ansvaret dit eget.

    ”Sørg også for god tid mellem flyene, især i travle knudepunkter som London Heathrow, Frankfurt og Charles de Gaulle”, siger Camilla Dahl Hansen.
  • Flyv tidligt på dagen

    Forsinkelser har det med at vokse i løbet af dagen. Morgenafgange har derfor langt større sandsynlighed for at lette til tiden.
  • Rejs med håndbagage hvis muligt

    Når flytrafikken bliver presset, stiger risikoen også for forsinket eller bortkommet bagage.

    ”Spørg dig selv om du kan nøjes med en kabinekuffert. Der kan være overraskende meget i sådan en!”, slutter Camilla Dahl Hansen.

Rejs med ro i sindet

Har du husket rejseforsikringen? Alkas rejseforsikring dækker blandt andet ved forsinket baggage, sygebehandling på rejsen, kompensation for ødelagte feriedage samt ved syge- og hjemtransport. Tjek, at din forsikring er opdateret og dækker det, du ønsker, inden du tager afsted. 

Læs mere her