Satellitovervågning

Kræves til nogle biltyper, så vi kan passe ekstra godt på din bil.

Satellitovervågning er krævet til nogle biler

Krav til satellitovervågning

Ved visse biltyper kræver Alka, at der er monteret en satellitovervågning i bilen. Det gør vi, da der desværre er øget interesse i at stjæle disse bestemte biler. Du skal derfor sørge for at installere satellitovervågning i din bil, så den hurtigt kan findes igen, hvis uheldet er ude.

Vi har nogle krav til den satellitovervågning, du skal installere:

1. Satellitovervågningen skal være monteret til køretøjets batteri eller elnet.

2. Den skal være tilsluttet en døgnbemandet kontrolcentral, så din bil kan spores øjeblikkeligt.

3. Overvågningen skal være satellitbaseret med batteribackup.

Du vælger selv din leverandør, så længe satellitovervågningen lever op til ovenstående betingelser.

Satellitovervågningen er et krav for, at Alka dækker din bil, hvis den bliver stjålet. Vi anbefaler, at du får monteret satellitovervågning i din bil i forbindelse med købet af bilen. Den skal dog senest være monteret inden for 8 dage efter, din bilforsikring træder i kraft.