Er dit hjem ramt af tøbrud?
Det første du skal gøre er at begrænse skaden.
-
Anmeld online eller ring til os på 70 12 14 16
Hvis du ikke har akut brug for hjælp, har du mulighed for at anmelde din skade online. Når du anmelder online, modtager du en kvitteringsmail på din anmeldelse, og vi ringer efterfølgende til dig.
Du kan også anmelde telefonisk på 70 12 14 16. Husk at have policenummer parat - det kan du finde på Mit Alka.
Det vigtigste er, at du går i gang med at begrænse skaden med det samme. -
Begræns skaden
Begræns skaden, så den ikke bliver værre. Hvis du opdager vand, skal du handle med det samme. Tøm vandet ud, luft ud og sæt affugtning og tørring i gang ved at åbne vinduer.
Afsøg, hvor vandindtrængningen kan komme fra, ved blandt andet se efter revner i væggene eller afløbet.
Hvis du har bil, skal du være opmærksom på omgivelserne, da tøbrud kan få istapper og sne til at falde fra tage. Undgå at parkere under tage eller træer, da nedfaldende is kan skade bilen.
-
Dan dig et overblik og tag billeder
Tag billeder af skaderne, så du har dokumentation, hvis det bliver nødvendigt.
Det gælder også, hvis der er behov for akutte reparationer. Tag billeder, så vi kan se omfanget af skader inden reparationerne på begyndes.
Hvis vi får brug for billederne i forbindelse med vurderingen af skaden, kontakter vi dig. Du behøver derfor ikke at sende dem med det samme.
-
Kvittering for reperationer
Du får naturligvis betaling for rimelige og nødvendige udgifter til akutte reparationer efter en tøbrudssskade, hvis du har haft kontakt til et skadeservicefirma.
Husk at gemme kvitteringer for de udgifter, du har haft til f.eks. affugter, vandstøvsuger og andet udstyr.