Er dit hjem udsat for storm?
Hvis skaden er sket, skal du starte med at begrænse skaden.
-
Anmeld online
Hvis du ikke har brug for akut hjælp, så har du mulighed for at anmelde din skade online. Når du anmelder online, modtager du en kvitteringsmail på din anmeldelse, og vi ringer efterfølgende til dig.
Du kan også anmelde på 70 12 14 16. Husk at have policenummer parat - det kan du finde på Mit Alka.
Det vigtigste er, at du går i gang med at begrænse skaden med det samme. -
Begræns skaderne hurtigt
Begræns skaden, før den bliver værre. Dæk ødelagte vinduer med træplader, plastik eller andet materiale, der kan holde vind og regn ude. Luk eventuelle huller i taget med en presenning for at forhindre yderligere vandskader.
Hvis der er udsigt til nedbør, bør du flytte møbler og andre værdigenstande væk fra områder direkte under utætheder i taget. Placer eventuelt en spand eller en anden beholder til at opsamle vandet. -
Dan dig et overblik og tag billeder
Tag billeder af skaderne som dokumentation, hvis det bliver nødvendigt senere.
Dette gælder også, hvis akutte reparationer er nødvendige – sørg for at tage billeder, så skadens omfang kan vurderes, inden arbejdet udføres.
Hvis vi får brug for billederne i forbindelse med skadevurderingen, kontakter vi dig. Du behøver derfor ikke at sende dem med det samme. -
Gem kvitteringer for reparationer
Du får dækket rimelige og nødvendige udgifter til midlertidige reparationer efter en stormskade, hvis du har benyttet et skadeservicefirma.
Husk at gemme kvitteringerne for udgifterne til akutte reparationer, så du kan få dem refunderet.