Pressemeddelelse


Bonus til medlemmer der er kunder i Alka

Ny fordel: Alka kunder får 8% i bonus

Alka er kendt for at tilbyde gode forsikringer til lave priser. Medlemmer af en række fagforeninger får derudover 10% rabat på private forsikringer samt en særlig fordelagtig Forbunds indboforsikring.

Nu venter en ny fordel de mange medlemmer, der har forsikringer hos Alka. For første gang får Alka kunder nemlig mulighed for at få en kontant bonus.

Alka blev i 2018 en del af Tryg-familien. Alka kunder blev dermed medlemmer af TryghedsGruppen, der udbetaler bonus og står bag TrygFonden.

Bonussen bliver udbetalt direkte til medlemmerne og beløbet er 8% af den samlede præmie i 2018. Betalte man 10.000 kr i præmier for sine forsikringer i 2018 hos Alka, får man således 800 kr udbetalt i bonus.

For at kunne få bonus, skal man have været kunde i Alka – og dermed medlem af TryghedsGruppen - i 2018 (optjeningsperioden) samt den 14. marts 2019 (beslutningstidspunktet). Der er samtidig en minimumsgrænse for bonusudbetalingen, og den er på 75 kr.

Hvordan får medlemmer besked?
I løbet af maj får medlemmer besked fra Tryghedsgruppen. Udbetalingen af bonus sker direkte til NemKonto den 12. juni 2019.

Medlemmer kan læse mere om bonus her: alka.dk/bonus.

 

For yderligere information om Tryghedsgruppen, kontakt venligst:
Michael Carlsen
Telefon: +45 2949 4685
mc@tryghedsgruppen.dk

For yderligere information om Alka, kontakt venligst:
Kommunikationschef Tanja Frederiksen
Telefon: +45 5195 7778
tanja.frederiksen@tryg.dk

 

Alka Forsikring                                       Engelholm Allé 1, 2630 Taastrup,
CVR. 31452317                                           Telefon 70 12 14 16, alka@alka.dk, alka.dk