Konkurrencebetingelser

ALKAS JULEKALENDER 2016

1. GENERELLE BETINGELSER
Alkas Julekalender 2016 ("Konkurrencen") afholdes af Forsikrings-Aktieselskabet Alka ("Alka"), CVR.nr. 31452317, Engelholm Allé 1, 2630 Taastrup. Henvendelser vedrørende Konkurrencen kan rettes til marketing@alka.dk eller 70121416.

Når du deltager i Konkurrencen accepterer du samtidig disse konkurrencebetingelser.

2. HVORNÅR KAN MAN DELTAGE?
Konkurrencen starter den 1. december 2016 og slutter den 24. december 2016.

Konkurrencen er opdelt i 24 låger - en for hver dag, som Konkurrencen varer. Hver låge indeholder en præmie, som udloddes den pågældende dag. Du deltager i konkurrencen om dagens præmie ved at åbne lågen og indsende dit svar på det spørgsmål, som gemmer sig bag lågen inden midnat.

3. HVEM KAN DELTAGE?

Konkurrencen er åben for alle personer der er fyldt 18 år, har en gyldig e-mailadresse og er bosiddende i Danmark.

Det er en betingelse for at deltage i Konkurrencen, at du giver samtykke til at modtage information, markedsføring og konkurrencer fra Alka Forsikring. Konkurrencen er ikke købsbetinget, og det er ikke betingelse for at deltage, at du er kunde hos Alka.

Ansatte hos Alka og deres husstand kan ikke deltage i Konkurrencen.

4. HVORDAN DELTAGER MAN I KONKURRENCEN?
Du skal tilmelde dig Konkurrencen og oplyse din e-mailadresse samt dit for- og efternavn. Hver dag i Konkurrencens varighed vil du modtage en e-mail med et link til dagens låge. Du deltager i konkurrencen om den præmie der gemmer sig bag dagens låge ved at åbne lågen og indsende dit svar på det spørgsmål, som gemmer sig bag lågen inden midnat.

Du kan kun deltage i Konkurrencen én gang om dagen.

5. HVAD KAN MAN VINDE?
Hver dag i Konkurrences varighed udloddes en præmie bag dagens låge. Den 24. december udloddes hovedpræmien i Konkurrencen, som er 1 x gavekort på 5.000 kr. til Bilka, Føtex og/eller Netto.

De øvrige præmier i Konkurrencen er:

2 x 4 udaterede indgangsbilletter (2 voksne og 2 børn) til LEGOLAND. Værdi 1.400 kr.
4 x Tivoli årskort (Wild Card). Værdi DKK 900 pr. stk. 
1 x Bezzerwizzer, brætspil. Værdi DKK 500 kr. pr. stk.
1 x Trivial Pursuit – Master Edition, brætspil. Værdi DKK 500 kr. pr. stk. 
1 x RISK, brætspil. Værdi DKK 430. 
1 x Quizmysteriet, brætspil. Værdi DKK 400. 
4 x gavekort til "Biograftur for 2 med billetter, popcorn og drikkevarer" i Nordisk Films biografer. Værdi DKK 289 pr. stk. 
3 x gavekort til gavekortet.dk. Værdi DKK 1.500 pr. stk.
3 x gavekort til gavekortet.dk. Værdi DKK 500 pr. stk.
3 x Alka Superliga pakke (4 billetter til valgfri kamp i forårssæsonen i Alka Superliga, 1 x Alka fodbold samt 25-års jubilæumsbogen om Superligaen). Værdi DKK 850 kr. pr. pakke.

Præmierne har en samlet værdi på DKK 22.936 og kan ikke ombyttes til kontanter.

Gevinstafgift er betalt af Alka.

6. UDVÆLGELSE OG OFFENTLIGGØRELSE AF VINDERE
Vinderen af dagens låge udvælges ved tilfældig lodtrækning den efterfølgende hverdag, dvs. at vinderen af præmien bag dagens låge den 1. december udvælges den 2. december, vinderen af præmien bag dagens låge den 2. december udvælges den 5. december osv.

De enkelte vindere vil blive kontaktet direkte af Alka via e-mail samme dag som vinderen udvælges. Navnene på vinderne vil desuden blive offentliggjort på www.alka.dk/julekalender2016 i lågen for den pågældende dag.

Alka er berettiget til frit og uden særskilt vederlag at anvende oplysningerne om vinderne til ethvert formål, herunder reklame og markedsføring i enhver form.

Hvis den enkelte vinder ikke besvarer e-mailen fra Alka inden for 30 kalenderdage fra Konkurrencen er afsluttet, er Alka berettiget til at udvælge en anden vinder ved tilfældig lodtrækning.

Præmien vil blive sendt til vinderen med almindelig post. Såfremt Alka kan dokumentere, at præmien er blevet afsendt, fx ved kvittering, er Alka ikke ansvarlig, hvis vinderen ikke modtager præmien.

7. PERSONOPLYSNINGER
Når du tilmelder dig Konkurrencen giver du samtykke til at modtage information, markedsføring og konkurrencer fra Alka Forsikring, herunder nyhedsbrevet "Nyt fra Alka". Alka gemmer og registrerer dine oplysninger om for- og efternavn og e-mailadresse til brug for Konkurrencens gennemførelse, samt til at sende dig markedsføring i overensstemmelse med dit samtykke.

Alka videregiver ikke dine oplysninger til tredjemand. Du kan læse mere om håndtering af dine oplysninger på www.alka.dk/om-alka/privatliv-og-sikkerhed/personoplysninger

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet "Nyt fra Alka" på www.alka.dk/nyheder eller trække dit samtykke tilbage ved at kontakte Alka på anden måde.

I overensstemmelse med persondataloven har du til enhver tid ret til at få indsigt i samt til at korrigere de oplysninger, Alka har registreret om dig.