Regning og betaling

Find svar på spørgsmål til din regning og betaling

Aktuelt vedrørende betaling af forsikringer

Brug MobilePay og undgå gebyr
For at undgå betalingsgebyr skal du tilmelde dine betalinger til MobilePay - så undgår du at betale 35 kr. pr. indbetalingskort eller 6,50 kr. pr. opkrævning, hvis du betaler gennem Betalingsservice.

1. Log ind på alka.dk/mobilepay
2. Brug dit MitID
3. Vælg 'MobilePay' som betalingsform for hver forsikring

  • Spørgsmål og svar

    Månedlig betaling

    Betalingsservice

      Er det gratis at betale mine forsikringer via Betalingsservice?

      Fra 1. maj 2020 opkræves betalingsgebyr ved betaling af forsikringer via Betalingsservice og indbetalingskort. Det vil fortsat være gebyrfrit at betale med MobilePay.

      Ved køb af forsikringer på alka.dk, har du mulighed for at vælge mellem Betalingsservice og MobilePay. Du kan altid ændre betalingsform for eksisterende forsikringer på Mit Alka

      Du kan læse mere om gebyrer og afgifter her.

      Hvordan kan jeg tilmelde mig betalingsservice?

      Køber du din forsikring på alka.dk, har du mulighed for at vælge mellem Betalingsservice og MobilePay.

      Betaler du dine nuværende forsikringer hos Alka via indbetalingskort, kan du selv tilmelde dig Betalingsservice eller MobilePay, hvis du ønsker dette ændret.

      Du kan ændre betalingsform på Mit Alka

      Hvorfor er min forsikring ikke på min betalingsoversigt?

      Er din forsikring ikke på din betalingssoversigt, kan det være fordi:

      • Du har lige købt en ny forsikring. Der kan gå et stykke tid inden den er med på din betalingsoversigt og bliver trukket her. Forsikringen vil indtil da stå under "nye betalingsaftaler" på din betalingsoversigt.

      • Du har modtaget et girokort fra Alka og efterfølgende tilmeldt din forsikring til Betalingsservice.

      • Du betaler dine forsikringer med Mobilepay. Du kan se dine opkrævninger på Mit Alka


      Husk at du skal betale girokortet - det er først fra næste opkrævning din forsikring vil blive betalt via Betalingsservice.

      Hvorfor bliver jeg opkrævet gebyr flere gange?

      Vi opkræver betalingsgebyr ved betaling af forsikringer via Betalingsservice og Giro. Det koster 6,50 kr. pr. opkrævning via Betalingsservice og 35 kr. pr. indbetalingskort via Giro.

      Har du mere end én forsikring, der opkræves samtidigt via Betalingsservice - så betaler du altså et gebyr pr. opkrævning.
      På Mit Alka kan du nemt samle dine forsikringer på én BS- aftale - så kan du nøjes med at betale et gebyr hver gang, du betaler dine forsikringer.

      Ønsker du helt at undgå opkrævningsgebyr, så kan du tilmelde dine betalinger til MobilePay. Når du først har oprettet din aftale, så kører dine betalinger automatisk, uden at du skal gøre noget. Log ind på alka.dk/mobilepay og vælg MobilePay på dine forsikringer.

    MobilePay

      Er det gratis at betale mine forsikringer med MobilePay?

      Ja, hos Alka opkræver vi ikke betalingsgebyr, når du betaler med MobilePay.

      Vær opmærksom på, at der fra 1. maj 2020 opkræves betalingsgebyr, hvis du betaler dine forsikringer via Betalingsservice eller indbetalingskort. Du kan læse mere om betalingsgebyr her.

      Hvornår kan jeg betale mine forsikringer med MobilePay?

      Køber du din forsikring på alka.dk, er det muligt at oprette en betaling med MobilePay.

      Betaler du nuværende forsikringer via Betalingsservice eller indbetalingskort, kan du selv ændre til MobilePay på Mit Alka.

      Skal jeg swipe, hver gang jeg skal betale med Mobilepay?
      Nej, det skal du ikke. Betalingen trækkes automatisk enten månedligt eller årligt.

    Kommunikation

      Du modtager din forsikringspost i Mit Alka

      I Alka sender vi din post digitalt. Du modtager dine forsikringsdokumenter samt øvrige beskeder fra os i Mit Alka, som du finder via forsiden på alka.dk. Det er også i Mit Alka, at du finder dine policer.

      Når der er nye dokumenter til dig, modtager du en notifikation på din e-mail. Det er derfor vigtigt, at du oplyser din e-mail. Hvis du får brug for at rette din e-mailadresse hos os, er det også muligt i Mit Alka. Se mere om Mit Alka her.

    Opsigelse

      Hvorfor skal jeg betale, når jeg har opsagt min forsikring?
      Det kan være, at du har opsagt din forsikring efter, at Alka har sendt opkrævningen til Betalingsservice, og den vil derfor fremgå af din betalingsoversigt.

      Du har mulighed for at afvise din betaling senest d. 7. i betalingsmåneden enten via din netbank eller via dit pengeinstitut.

      Har vi allerede modtaget din indbetaling, sørger vi for at du får beløbet tilbage på din NemKonto.

    Spørgsmål til din regning

      Opkræver Alka betalingsgebyr?

      Fra 1. maj 2020 opkræves betalingsgebyr ved betaling af forsikringer via Betalingsservice og indbetalingskort. Det er gratis at betale dine forsikringer med MobilePay.

      Dine forsikringer og dækninger er de samme, uanset hvilken betalingsform du bruger.

      Ved køb af nye forsikringer på alka.dk, har du mulighed for at vælge mellem Betalingsservice og MobilePay. Du kan altid ændre betalingsform for eksisterende forsikringer på Mit Alka

      Du kan læse mere om gebyrer og afgifter her.

      Hvorfor stemmer beløbet på min regning ikke?

      Hvis beløbet på din regning ikke stemmer, kan det være fordi:

      • Du har købt en ny forsikring, og bliver opkrævet fra forsikringens startdato.     

      • Du har købt en ny forsikring eller udvidet din forsikring med en tillægsdækning. Vi har tilpasset ændringerne og sendt en ny opkrævning til dig.

      • Du har købt et nyt produkt, der er sat i kraft midt i en måned, derfor bliver beløbet "skævt" på første opkrævning.
      • Du er flyttet - det kan have betydning for prisen på din forsikring.
      • Du har valgt at skifte fra årlig til månedlig betaling. Førstkommende månedlige opkrævning kan i nogle tilfælde dække over 2-3 måneder afhængig af tidspunktet for tilmelding til betalingsservice eller MobilePay.
      Hvorfor skal jeg betale naturskadeafgift ?

      Når du tegner indbo-, hus- og fritidshusforsikring opkræver Alka naturskadeafgift på vegne af staten.

      Du kan læse mere om naturskadeafgift her.

      Hvorfor skal jeg betale afgifter til staten?

      Når du tegner forsikringer i Danmark, opkræver staten afgifter til forskellige hjælpefonde:

      • Statsafgift
      • Skadesforsikringsafgift
      • Naturskadeafgift
      • Miljøbidrag
      • Bidrag til Garantifonden

      Du kan læse mere om afgifterne her, og se hvor meget de udgør.

      Hvorfor skal jeg betale bidrag til Garantifonden?

      Hvis du har eller køber motor-, indbo- og/eller husforsikring i 2019 og/eller i 2020, opkræver forsikringsselskaber et bidrag på 40 kr. pr. forsikring pr. år. Bidraget er fastsat af Finanstilsynet, og viderebetales til Garantifonden.

      Du kan læse mere om bidraget til Garantifonden her.

      Jeg er kommet til at indbetale et forkert beløb
      • Hvis du har indbetalt din regning to gange, returnerer vi automatisk indbetaling nr. 2 til din NemKonto.Når vi har modtaget din indbetaling, går der 3 bankdage, før du kan se pengene på din konto.
      • Hvis du har indbetalt for meget, returnerer vi det overskydende beløb til din NemKonto.
        Når vi har modtaget din indbetaling, går der 3 bankdage, før du kan se pengene på din konto.
      • Hvis du har indbetalt for lidt, kan du indbetale det manglende beløb til:

                Reg. nr. 5301     
                Kontonummer 0740849
                Opgiv dit policenummer på indbetalingen

      Forsikringen er tilmeldt betalingsservice, men jeg har fået et girokort

      Hvis du har fået et girokort, så er din tilmelding til Betalingsservice blevet afvist eller slettet, enten af dig selv eller af banken. 

      Du skal derfor tilmelde din forsikring til Betalingsservice igen. Det kan du gøre enten via banken eller via din netbank ved at benytte følgende informationer:

      • PBS nr. 01235443
      • Debitorgruppenummer 01943
      • Kundenr: Fremgår af din opkrævning/rykker
      Husk at du også skal betale det girokort, du har modtaget. Det er først den næste opkrævning, som vil blive trukket via Betalingsservice.
      Hvorfor har jeg fået en rykker?

      Har du modtaget en rykker, kan det være fordi:

      • Du ikke har fået betalt din regning rettidigt. Når du har betalt din regning og rykker, opkræver vi på normal vis igen. Du betaler rykkergebyret med din næste regning. Du modtager derfor ikke en selvstændig opkrævning af gebyret.
      • Du har afvist din Mobilepay aftale.

      • Banken kan have afvist din PBS aftale. Årsagen skal du høre banken om. Når du har betalt regning og rykker, vil vi fremover opkræve via PBS igen.
      • Du eller din bank har slettet din PBS aftale. Når du har betalt din regning og rykker, kan du tilmelde din forsikring til PBS igen.

        Tilmelding sker ved at kontakte din bank eller via din netbank ved at benytte følgende informationer:

        PBS nr. 01235443
        Debitorgruppenummer 01943
        Kundenr: Fremgår af din opkrævning/rykker
      Hvordan kan jeg betale til Alka?
      • Du kan betale til Alka ved at benytte det fremsendte girokort/opkrævning.
      • Du kan indbetale til Alka via en kontooverførsel til:
        Regnr. 5301
        Kontonummer 0740849

      NB: Har du Alka Mobil abonnement? Så kan du desværre IKKE anvende ovennævnte registrerings- og kontonummer.  Ring i stedet på 70 12 70 12 eller log på Alka Mobils selvbetjening, hvor du enkelt kan betale via Mobilepay eller tilknytte et kort.

      Hvordan får jeg mine udbetalinger fra Alka?
      Vi foretager vores udbetalinger via NemKonto.

      Har vi dit CPR nummer/CVR nummer, vil vi automatisk foretage dine eventuelle udbetalinger til din NemKonto.

      Har vi ikke har dit CPR nummer/CVR nummer, vil du modtage et brev hvoraf det fremgår at du har penge til gode, og at du skal kontakte vores økonomiafdeling for hjælp.