Konkurrencebetingelser - Opdater dine oplysninger og vind
1. Generelle betingelser
Opdater dine oplysninger og vind ("Konkurrencen") afholdes af Alka Forsikring, en del af Tryg Forsikring A/S ("Alka"), CVR.nr. 24260666, Klausdalsbrovej 601, 2750 Ballerup. Henvendelser vedrørende Konkurrencen kan rettes til Alka Marketing på [email protected] eller 70121416.
Når du deltager i Konkurrencen accepterer du samtidig disse konkurrencebetingelser.
2. Hvornår kan man deltage?
Konkurrencen starter den 29. juli 2019 og slutter den 2. august 2019 kl. 23.59.
3. Hvem kan deltage?
Konkurrencen er åben for alle personer der er fyldt 18 år og bosiddende i Danmark, og har tilmeldt sig Alkas nyhedsservice ”nyt fra Alka”.
Konkurrencen er ikke købsbetinget, og det er ikke en betingelse for at deltage, at du er kunde hos Alka.
Ansatte hos Alka, Alkas koncernforbundne selskaber og deres husstande kan ikke deltage i Konkurrencen.
4. Hvordan deltager man i konkurrencen?
Du deltager i Konkurrencen ved at udfylde eller bekræfte de påkrævede felter i formularen, der findes på siden www.alka.dk/kontakt-os/opdater-oplysninger, og sender dine svar ved at trykke på knappen ”Opdater mine oplysninger”.
Du kan kun deltage i Konkurrencen én gang.
5. Hvad kan man vinde?
Der udloddes 5 x gavekort på DKK 500 til Dansk Supermarked, som kan bruges i Bilka, Føtex eller Netto.
Præmierne har en samlet værdi på DKK 2.500 og kan ikke ombyttes til kontanter
Gevinstafgift er betalt af Alka.
6. Udvælgelse og offentliggørelse af vindere
Vinderne af Konkurrencen udvælges ved tilfældig lodtrækning den 5. august 2019.
Vinderne vil blive kontaktet direkte af Alka via e-mail senest 2 hverdage efter, at Konkurrencen er afsluttet. Navnene på vinderne] vil desuden blive offentliggjort på www.alka.dk/kontakt-os/opdater-oplysninger.
Hvis vinderen ikke kan kontaktes inden for 30 kalenderdage fra Konkurrencen er afsluttet, f.eks. fordi e-mail ikke besvares, er Alka berettiget til at udvælge en anden vinder ved tilfældig lodtrækning. Præmien vil blive sendt vinderen med almindelig post. Såfremt Alka kan dokumentere, at præmien er blevet afsendt, f.eks. ved kvittering, er Alka ikke ansvarlig, hvis vinderen ikke modtager præmien.
7. Immaterielle rettigheder
Alkas varemærker og øvrigt materiale på siden er beskyttet af almindelige immaterialretlige regler medmindre andet er angivet, og må ikke anvendes uden forudgående skriftlig tilladelse fra Alka.
8. Diverse
Alka forbeholder sig retten til at ekskludere en deltager fra konkurrencen ved enhver mistanke om snyd. Alka forbeholder sig retten til at ændre i konkurrencens vilkår samt at stoppe konkurrencen uden varsel, såfremt dette af konkrete eller juridiske grunde bliver nødvendigt. Ethvert tvivlstilfælde relateret til konkurrencen afgøres af Alka.
9. Personoplysninger
Ved deltagelse i Konkurrencen giver du samtykke til, at Alka må registrere og opbevare dine personoplysninger til brug for administration af Konkurrencen. Dine oplysninger vil blive behandlet fortroligt og vil udelukkende blive brugt til disse formål. Alka deler ikke dine oplysninger med tredjepart.
I overensstemmelse med persondataloven har du til enhver tid ret til at få indsigt i samt til at korrigere de oplysninger, som Alka har registreret om dig.
På www.alka.dk/privatlivspolitik kan du læse om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, herunder hvilke oplysninger vi registrerer.