Få råd til en sjovere hverdag

Økonomisk overblik måned for måned

Gode tips til at holde bedre styr på økonomien

Drømmer du om at tage på en større rejse eller få bygget om i 2017? Eller har du bare lyst til lidt mere luft i budgettet? Vi har samlet et par enkle tips, der hjælper til bedre overblik og mere sjov i hverdagen.

  • Følg dit forbrug med app'en "Lommebudget"

    Ved du hvor mange penge du bruger på hvad? Vi har talt med specialkonsulent i finansielt forbrug, Louise Skjødsholm, som anbefaler app'en "Lommebudget", hvor du løbende kan taste, hvad du bruger dine penge på. Du kan kategorisere dine køb i "nødvendige" eller "luksus", så du bliver bevidst om, hvor du kan spare. Så kan du spørge dig selv, om du f.eks.:

    • kan spare på dagligvareindkøb ved at lave madplaner?
    • får brugt dit fitness-abonnement?
    • kan styre dit tøjindkøb ved at sætte et max-beløb på hver måned?
  • Udfyld en budgetskabelon for 2017

     ... så du bliver bevidst om dit månedlige rådighedsbeløb. Det kræver blot, at du kender dine indtægter og faste udgifter,

    Det er en god idé at gennemgå dit netbank for 2016, så du er sikker på at få mest muligt med. Husk at afsætte lidt ekstra buffer til prisstigninger og uforudsete udgifter, siger Brian Stjernhom, finansiel rådgiver hos uvildige.dk

  • Opret en budgetkonto

    ... så du er sikker på at afsætte penge til dine faste udgifter. Med denne løsning risikerer du ikke at bruge flere penge til variable dagligdags-udgifter, end du har tilbage på din forbrugskonto måned for måned. Overfør  gerne et større beløb de første måneder i året, så du har en buffer til uforudsete udgifter.

    Hvis du har luft i økonomien, kan du også oprette månedlige overførsler til en opsparingskonto. Så har du lidt ekstra i gemmerne til luksus eller senere finansiel hjælp, siger Brian Stjernholm, finansiel rådgiver hos uvildige.dk

  • Tjek de store poster

    Her kan du ofte kan spare store beløb på dine faste udgifter.

    Boliglån
    Mange boliglån løber i op til 30 år, hvor der undervejs sker store ændringer i det finansielle marked. Det kan derfor koste dyrt i det lange løb, hvis du aldrig indhenter andre tilbud eller skifter bank. Husk, der findes ingen loyalitetsrabat, siger Brian Stjernholm, finansiel rådgiver hos uvildige.dk

    Forsikringer
    Familie-, boligforhold og forsikringer ændrer sig med tiden. Der kan derfor være mange penge at spare, hvis du tilpasser dine forsikringer, så du f.eks. ikke er overforsikret. Vi anbefaler, at du får et gratis forsikringstjek årligt, så du er sikret den samlede bedste dækning til den bedste pris.

    Mobil, tv og bredbånd
    Priser og abonnementer inden for mobil- og bredbånd ændrer sig konstant. Har du haft de samme abonnementer i flere år, bør du undersøge muligheden for besparelser.