November 2018

Til dig der er kunde i Alka

Find svar på dine spørgsmål

  • Hvorfor blev Alka sat til salg?

    Alka blev sat til salg, fordi det ikke var vigtigt for ejerne med de store fagforbund i spidsen at eje et forsikringsselskab. For dem har det været vigtigt at have den rigtige partner, som så kan levere gode forsikringsløsninger til deres medlemmer.

  • Ændrer I mine vilkår og priser?

    Nej, du er stadig kunde hos Alka. Salget til Tryg får ikke indflydelse på dine forsikringsvilkår.

  • Er jeg stadig dækket på samme måde?

    Ja, du er dækket på samme måde som i dag. Der er ingen ændringer i dine forsikringer.

  • Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg får en skade eller vil have et forsikringstjek?

    Du skal fortsat kontakte Alka. Du kan skrive via vores chat på alka.dk, kontakte os på facebook.com/alka eller ringe til os på 70 12 14 16. Du kan også anmelde skader eller bede om at bliver ringet op via alka.dk.

  • Skifter Alka navn?

    Nej, Alka hedder fortsat Alka.

  • Får jeg del i Tryghedsgruppens bonus?

    Ja, ligesom øvrige forsikringstagere i Tryg, som har fast bopæl eller hjemsted i Danmark, er du nu blevet medlem at TryghedsGruppen og du får derfor mulighed for at få udbetalt bonus fra TryghedsGruppen.

    Første gang der er mulighed for bonus vil være i 2019.

    Det vil du høre meget mere om, når TryghedsGruppens øverste myndighed, deres repræsentantskab, den 14. marts 2019 har taget beslutning om årets bonusudbetaling.

  • Hvor meget får jeg i bonus fra TryghedsGruppen?

    TryghedsGruppen har en forventning om at udbetale bonus på mellem 5 % og 8 % af det beløb, du som kunde har betalt for dine forsikringer for det forgangne kalenderår. 

    De sidste 3 år har TryghedsGruppen udbetalt 8 % til deres medlemmer – forsikringstagerne i Tryg.

  • Er der nogle forudsætninger, der skal være opfyldt, for at jeg får bonus?

    For at være bonusberettiget skal du være forsikringstager ved årsskiftet og på beslutningstidspunktet for bonusudbetalingen (2019; 14. marts 2019).

  • Er der et mindstebeløb for udbetaling af bonus?

    Ja, bonusbeløb under 75 kr. (før skat) udbetales ikke bl.a. af  hensyn til omkostningerne ved at udbetale mindre beløb.