Tre test test 3 gode råd
Tillid er en vigtig del af samfundet for mange danskere. Det er godt, at vi stoler på og ser det bedste i hinanden, så længe vi husker, at tilliden skal følges af fornuft.
Her får du tre gode råd til at passe på dig selv i dagligdagen
1. Bedøm omstændighederne. Er du et sted eller i en situation, hvor du generelt stoler på folk? En arbejdsplads eller lukket gård er noget andet, end en affolket togstation midt om natten. Det samme gælder en webshop eller Airbnb-vært, der har fået mange gode anmeldelser kontra ingen eller få og dårlige. .
2. Overvej mulige konsekvenser. At forlade huset ulåst eller at bede et fremmed menneske om at passe på din pung en hel aften kan have andre konsekvenser end at bede en anden holde din trøje, mens du hurtigt går på toilettet.
3. Stol på din mavefornemmelse. Siger din ven, at du trygt kan efterlade din taske med pung og kontanter hos en bekendt af en bekendt, men er du alligevel usikker på personen? Stol på din egen mavefornemmelse. I sidste ende er det dine ting, det handler om, og derfor også din mening, der er vigtig.