Det er fedt at flytte hjemmefra. Nu kan du gøre, som du vil!
Du kan nemt lade opvasken stå til i morgen, og der er ingen løftede pegefingre, når du kommer hjem om natten og tømmer køleskabet.
Men selvom du endelig er fri, er der nogle ting, du måske lige skal overveje. Alle kan nemlig komme ud for udfordringer, som man slet ikke havde forestillet sig. Måske mister man sit job, måske smutter kæresten - og hvad hvis drømmestudiet ikke er lige så sjovt, som man troede.
I værste fald kan det betyde, at man er nødt til at tage turen hjem til de gamle igen. Og hvem gider det? Den gode nyhed er, at med lidt god planlægning behøver det ikke gå så galt.