Konkurrencebetingelser - Alkas novemberkonkurrence 2020

1. GENERELLE BETINGELSER
Alkas novemberkonkurrence 2020 ("Konkurrencen") afholdes af Alka Forsikring ("Alka"), CVR.nr. 24260666, Klausdalsbrovej 601, 2750 Ballerup. Henvendelser vedrørende "Konkurrencen" kan rettes til marketing@alka.dk eller 70121416.

Når du deltager i "Konkurrencen" accepterer du samtidig disse konkurrencebetingelser.

2. HVORNÅR KAN MAN DELTAGE?
"Konkurrencen" starter den 3. november 2020 og slutter den 8. november 2020 kl. 23.59.

3. HVEM KAN DELTAGE?
"Konkurrencen" er åben for alle personer der er fyldt 18 år og er bosiddende i Danmark.

Det er en betingelse for at deltage i "Konkurrencen", at du laver en beregning på alka.dk. Konkurrencen er ikke købsbetinget, og det er ikke en betingelse for at deltage, at du er kunde hos Alka.

Ansatte hos Alka, Alkas koncernforbundne selskaber og deres husstande kan ikke deltage i "Konkurrencen".

4. HVORDAN DELTAGER MAN I KONKURRENCEN?
Du deltager i "Konkurrencen" ved at lave en beregning på en vilkårlig forsikring på alka.dk og herefter tilmelde dig via www.alka.dk/november-beregning i perioden 3. november 2020 til 8. november kl. 23.59 2020.

Du kan kun deltage i "Konkurrencen" én gang.

5. HVAD KAN MAN VINDE?
10 x gavekort til Magasin. Værdi DKK 400 pr. stk.

Præmierne har en samlet værdi på DKK 4.000 og kan ikke ombyttes til kontanter.

Gevinstafgift er betalt af Alka.

6. UDVÆLGELSE OG OFFENTLIGGØRELSE AF VINDERE
Vinderne af ”Konkurrencen” udvælges ved tilfældig lodtrækning den 9. november 2020 kl. 10.00.

De enkelte vindere vil blive kontaktet direkte af Alka via e-mail eller telefon samme dag som vinderen udvælges. Navnene på vinderne vil desuden blive offentliggjort via www.alka.dk/november-beregning.

Alka er berettiget til frit og uden særskilt vederlag at anvende oplysningerne om vinderne til ethvert formål, herunder reklame og markedsføring i enhver form.

Hvis den enkelte vinder ikke besvarer e-mailen eller besvarer/returnere opkaldet fra Alka inden for 30 kalenderdage fra "Konkurrencen" er afsluttet, er Alka berettiget til at udvælge en anden vinder ved tilfældig lodtrækning.

Præmien vil blive sendt til vinderne enten elektronisk via e-mail eller fysisk som gavekort. Såfremt Alka kan dokumentere, at præmien er blevet afsendt, er Alka ikke ansvarlig, hvis vinderen ikke modtager præmien.

7. PERSONOPLYSNINGER
Alka videregiver ikke dine oplysninger til tredjemand. Du kan læse mere om håndtering af dine oplysninger på www.alka.dk/privatlivspolitik

I overensstemmelse med persondataloven har du til enhver tid ret til at få indsigt i samt til at korrigere de oplysninger, Alka har registreret om dig.