Sætter rekord under corona:

Hver 7. lønmodtager har nu en lønforsikring

Lønforsikring

Antallet af danskere, der forsikrer sig mod ledighed, sætter rekord. Hver 7. lønmodtager har nu en lønforsikring til at supplere dagpengene i tilfælde af ledighed. Forsikringernes brancheforening forventer større efterspørgsel i de kommende år.

Det gør ondt i stoltheden at miste jobbet. Men det kan gøre endnu mere ondt i privatøkonomien. 

Med bolig, børn, bil og rejser kan det nemlig være svært at få økonomien til at række, når man bliver ramt af ledighed.

Derfor vælger flere og flere at forsikre sig i tilfælde af ledighed med en lønforsikring, der kan supplere dagpengene og forhøje de månedlige udbetalinger. 

Nye tal fra forsikringsselskabernes brancheforening, Forsikring & Pension, viser således, at antallet af lønforsikrede sidste år steg med 25.000. Dermed er hver 7. lønmodtager nu sikret. Det er det højeste nogensinde. 

- Danskerne er for alvor ved at tage lønforsikringerne til sig. Det er nu hver 7. lønmodtager, der har en lønforsikring. Stigningen kan bl.a. skyldes usikkerheden på arbejdsmarkedet sidste år, som følge af coronapandemien, som fik flere danskere til at efterspørge mere tryghed, siger underdirektør Karina Ransby. 

Omkring to millioner borgere i Danmark er medlem af en af landets 25 a-kasser og har dermed ret til dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Men for et stigende antal lønmodtagere er det altså ikke nok. 

Siden udgangen af finanskrisen er antallet af lønforsikrede steget hvert år. I 2011 var der knap 100.000 danskere på lønforsikring, mens der i dag er næsten 400.000 lønforsikrede. 


Vidste du, at du som medlem af Dansk Metal og Dansk Metals a-kasse har en helt særlig mulighed for at købe en lønforsikring hos Alka, der sammen med dagpengene fra a-kassen dækker op til 80 % af din løn, hvis du bliver ledig.  

Læs mere og se din pris her

Graf:

Ekstra tryghed med Alkas Lønforsikring

Få op til 80 % af din løn hvis du bliver ledig

Læs mere