Fakta om Alka

Historie

Kontakt en Alka medarbejder

Over 100 års erfaring

Alka er et moderne forsikringsselskab, der sætter service og enkelhed i højsædet. Alkas idegrundlag er at tilbyde medlemmer af LO-fagbevægelsen og danskere i almindelighed gode forsikringer til rimelige priser. Det er Alkas mål, at eventuelle overskud skal bruges til at holde priserne så lave som muligt. Læs her om nogle af vores væsentligste milepæle gennem den mere end 100 år lange historie.
 

2010

I august har vi lanceret en ny husforsikring. Vi har forbedret vores dækninger på flere områder. Vi har taget de grundlæggende dækninger fra det tidligere produkt, ”sakset” de bedste ydelser fra andre selskaber samt tilføjet nye dækningsgrader.

2009

For 7. år i træk og 8. gang i alt scorer Alka højest, når det gælder den højeste kundetilfredshed. I den uafhængige brancheanalyse fra EPSI udpeges Alka som det skadeforsikringsselskab med de mest tilfredse kunder.

2008

Alka vinder DKI højeste kundetilfredshed for 6. år i træk og 7. gang i alt. Alka er for fjerde år i træk det selskab, hvor kunderne oplever den største gennemskuelighed. 

Juli: Alka sælger Forsikrings-Aktieselskabet Alka Liv til Nordea Liv & Pension.

April: Alka lancerer Forbunds Familieforsikring. Medlemmer af Dansk Metal, TIB, Malerforbundet og Dansk Funktionærforbund-Serviceforbundet tilbydes en familieforsikring til en enhedspris. Senere slutter også 3F, HK, Fødevareforbundet, Blik & Rør, El-Forbundet, Artistforbundet og Teknisk Landsforbund sig til ordningen. Læs mere om forsikringen 

Marts: HKs formand, Kim Simonsen, vælges som formand for Alkas bestyrelse. Han afløser John Dahl.

2007

November: Alka opnår den højeste kundetilfredshed i analysen fra Dansk KundeIndex – for 5. år i træk og 6. gang i alt. 

Oktober: Alka og de fleste LO-forbund udvider de kollektive ordninger omkring ulykkesforsikring med virkning fra 1. januar 2008. Da omfatter forsikringen også hjemtransport til Danmark i tilfælde af sygdom eller tilskadekomst under rejser i EU eller EØS-landene (samme område som det gule sygesikringsbevis). Udvidelsen gælder forbundsmedlemmerne og deres husstande. Læs om Alkas forbundsfordele. 

Maj: Alka lancerer nyt brand og logo. Nyt slogan er: ”Alka – gør det enkelt”. 

April: Alka sætter prisen på bilforsikring ned over for de kunder, der kører under 20.000 kilometer om året. Det giver kunderne en besparelse på op til 23%. 

Februar: Alka lancerer Alka Boksen, der er en sort boks, der installeres i bilen. Med Alka Boksen får kunden op til 40% i rabat på bilforsikringen.

2006

November: Alka opnår den højeste kundetilfredshed i analysen fra Dansk KundeIndex – for 4. år i træk og 5. gang i alt. I den uafhængige brancheanalyse udpeges Alka Forsikring som det skadeforsikringsselskab med de mest tilfredse kunder.

Oktober: Som det første forsikringsselskab i Danmark tilbyder Alka sine kunder en forsikring, der dækker alt elektronisk udstyr i hjemmet. Med den nye forsikring slipper du for at forsikre dit elektroniske udstyr enkeltvis og sparer derved mange penge.
 
Marts: Alka gennemfører den største prisnedsættelse i selskabets historie. Priserne på bil, familie- og husforsikring sænkes mellem 6 og 37%.
 
Januar: Alka sætter prisen 10% ned på den nyeste familieforsikring.

2005

Dansk KundeIndex kårer på ny Alka som det selskab, der har de mest tilfredse forsikringskunder i Danmark. Alkas kunder oplever bl.a. deres forsikringsselskab som betydeligt mere gennemskueligt end kunderne i andre selskaber. 
Alka lancerer nyt tilbudskoncept til LO Plus og HK medlemmer, der giver 10% forbundsrabat på alle nytegnede forsikringer.

2003

Alka fylder 100 år den 8. oktober. Det var i 1903, at en kreds af ledere i fagbevægelsen stiftede Arbejdernes Livsforsikringsselskab, der fusionerede med Kooperativ Assurance i 1944. 
Jens Bærentsen afløser John Christiansen som administrerende direktør.

2002

Alka og Falck går sammen om et vejhjælpsprodukt, der hedder Alka/Falck Vejhjælp. Vi tilbyder ordningen som tilvalgsprodukt til alle kunder med bil- eller motorcykelforsikring. 
En undersøgelse fra Dansk KundeIndex kårer igen Alka som det selskab, der har de mest tilfredse og loyale forsikringskunder i Danmark.

2001

Alka introducerer en Rejse- og Afbestillingsforsikring til en meget fordelagtig pris. Forsikringen dækker hele husstanden – hele året i hele verden. Den er et tillæg til Alkas familieforsikring.
Alka køber Allianz Nordeuropa af Allianz i Tyskland. Alka får derved tilføjet bådforsikringen til viften af produkter.
Alka Liv selskabet stopper for nytegning af Liv & Pension.
Alka er det første selskab med en ny definition på en ulykke. Definitionen betyder udvidede dækningsområder på ulykkesforsikringen.
I en stor KundeIndex undersøgelse, gennemført af Center for Ledelse og offentliggjort i dagbladet Børsen, bliver Alka kåret til det forsikringsselskab med de mest tilfredse og loyale kunder.

1944

Alka Forsikring stiftes i 1944 ved en sammenlægning af Arbejdernes Livsforsikringsselskab (AL) og Kooperativ Assurance (KA).

1903

En kreds af ledere i fagbevægelsen stifter Arbejdernes Livsforsikring.