Den vigtigste forsikring for dit hus
Det er vigtigt med en husforsikring, hvis du har hus – eller skal købe et. Ofte vil du slet ikke kunne låne penge i banken til dit hus uden en husforsikring. Bankerne og realkreditinstitutterne forlanger nemlig, at dit hus er brandforsikret, hvis de skal yde dig et lån i huset.
Den dækker :
- Brand, lynnedslag, eksplosion, kortslutning og andre el-skader
- Bygningsskader pga. vand, tyveri, hærværk, snetryk og storm
- Brud på glas og sanitet, som f.eks. toilettet eller badekar
- Omkostninger i forbindelse med visse civile retssager, hvor du eller en i din husstand er part i sagen. Omkostninger kan f.eks. være advokathonorar. Du kan få de særlige forsikringsbetingelser i vores retshjælpsafdeling
- Dit hus og alt det i huset, der ikke er indbo. Dvs. det, der vil være tilbage, hvis du løfter dit hus og vender det på hovedet
- Alle former for bebyggelse på din grund: Udhuse, garager mm.
- Huslejetab, hus- og grundejeransvar
Husforsikringen dækker bredt
Udover grunddækningen har du mulighed for at tilvælge forskellige dækninger.
Du kan eksempelvis vælge vores udvidede dækning der dækker:
- Kosmetiske forskelle – dækker fliser og klinker i badeværelse, køkken og bryggers.
- Udvidet vandskade – dækker indtrængning af nedbør, herunder fygesne, samt udsivning fra synlige rør.
- Skader forvoldt af mår og gnavere – dækker typisk isolering, kabler og paneler.
- Byggematerialer (maks. kr. 100.000) – specielt tyveri, så du sparer udgift til en entrepriseforsikring, hvis du f.eks skal have nyt køkken.
- Tab af olie og vand – f.eks. hvis vandværket ikke betaler udgiften – bemærk at vi ikke dækker forureningen ved oliespild.
Se alle tilvalgsmuligheder.
Du kan downloade betingelserne til Husforsikringen her.