Dækning
Husforsikringen dækker alt ved dit hus, dvs. ydervægge, tag, trapper, vægge, gulve og lofter, vinduer og døre samt sanitet. Den dækker din kælder og alle dine etager. Den dækker også udhus og garage. Til gengæld dækker den hverken dine møbler eller alle dine ting og sager.
Husforsikringen dækker bredt: Ved indbrud og hærværk, hvis der opstår brand, eller du får storm- eller vandskader, der laver skader på dine bygninger, er det din husforsikring, der dækker. Den dækker desuden retshjælp og grundejeransvar.
Læs om husforsikring
Tilvalgsmuligheder
Mange vælger at udvide husforsikringen med tilvalgsforsikringerne ”Stikledning” og ”Skjulte rør”. Stikledninger er f.eks. kloakafløb, der går fra dit hus og ud til vejen, mens skjulte rør f.eks. er de vandrør, der løber inde i væggen på badeværelset.
Tilvalgsdækningerne giver dig mulighed for at købe bedre erstatningsbetingelser end de fordelagtige betingelser, der i forvejen er en fast del af forsikringen.
Dækningen ”Skjulte rør” dækker skader, der skyldes utætheder i skjulte rør inkl. tæring. Den dækker også fejl i skjulte elkabler til rumopvarmning, f.eks. ved gulvvarme.
Dækningen ”Stikledninger” dækker utætheder på de forskellige stikledninger i jorden samt installationer til vand, varme, gas, el og afløb, hvor du har vedligeholdelsespligten.
Hvis dit hus (stikledningerne eller de skjulte rør) er mere end 30 år gamle, så nedsættes erstatningen med 30-70%. Men du har mulighed for at udvide dækningen, så du er sikret fuld nyværdi dækning på ”Stikledning” og ”Skjulte rør” - uanset hvor gamle rør og stikledninger er.