Gode råd om at leje bil i udlandet
Hvis du lejer bil i udlandet, skal du være opmærksom på bilens forsikringer. Det er særligt bilens ansvarsforsikring, du skal være opmærksom på. Det er nemlig på dette punkt, du som fører kan risikere at blive stillet overfor meget store erstatningskrav, hvis der ikke er styr på ansvaret. Det er derfor vigtigt, at du sikrer dig, at forsikringssummen er stor nok. Det nytter ikke meget, hvis forsikringen maksimalt vil betale 100.000 kr., og du f.eks. bliver stillet overfor et krav på 500.000 kr. Så må du nemlig selv punge ud med de 400.000 kroner.
Vær også opmærksom på kaskoforsikringen. Undersøg, om der er skader, der ikke er dækket af forsikringen. Hvis du f.eks. skal køre meget på grusveje, kan der opstå skader på undervognen på grund af stenslag. Og så er det ikke godt, hvis kaskoforsikringen ikke dækker skader på undervognen. Du bør også undersøge, om der er selvrisiko, hvor stor den er, og om den varierer alt efter skadetype.
Når du lejer en bil, er det en god idé at tjekke, om den har skader – før du sætter dig ind i den. Ellers kan du risikere at komme til at stå til ansvar for skader, som andre har lavet på bilen.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt forsikringsforholdene er i orden, så lad enten helt være med at leje, eller lej en bil hos et af de store internationale udlejningsbureauer i stedet.
Fjerne brandfaren i din bolig
- Sørg for at placere røgalarmer centralt i boligen. Røgalarmer alarmerer, inden flammerne for alvor får fat
- Sluk alle levende lys, når du går fra dem – også selvom det kun er i få minutter
- Brug levende lys, der slukker selv
- Hold tændte stearinlys væk fra gardiner og andet, der kan brænde
- Undgå at tænde lys i indtørrede juledekorationer. Tørt gran brænder nemt
- Sørg for, at små børn ikke kan nå tændte lys eller tændstikker
- Hvis der opstår brand omkring stearinlys, må de ikke slukkes direkte med vand – det bliver det værre af. Brug i stedet et vådt håndklæde, eller sæt en gryde over for at kvæle ilden
- Lad være med at gå fra en gryde med varm fritureolie/fedt
- Hvis du skal optø et frosset vandrør, så lad være med at bruge åben ild. Brug varmt vand. Du kan f.eks. dyppe et håndklæde i varmt vand og vikle det om røret
Brandslukning
- Du kan slukke de fleste små brande med en pulverslukker. Sigt mod det, der brænder. Ikke mod flammerne.
- Du kan selv slukke en lille brand med vand fra en slange, spand, kande osv. Det gælder dog ikke brand i elektronisk udstyr, fedt, olie eller andre brandbare væsker. I en snæver vending kan du også bruge en sodavand, som du ryster godt og så sprøjter med.
- Ild i elektronisk udstyr, fedt, olie eller andre brændende væsker, kan ikke slukkes med vand. Her skal du i stedet bruge et vådt klæde, en dyne eller andet, som du kan kvæle ilden med. Brændende olie eksploderer som regel, hvis man blot plasker vand ud over. Husk også at slukke for strømmen til det elektroniske udstyr, inden du slukker ilden i det. Ellers kan du få stød.
- Når du selv har slukket en brand, skal du holde øje med stedet bagefter. En enkelt ulmende glød kan nemlig let få ilden til at blusse op igen.
- Hvis branden er så stor, at du ikke hurtigt selv kan slukke den, skal du med det samme lukke dørene ind til rummet, få alle personer ud af bygningen og ringe 112.
Pas på båden
- Lås båden til fortøjningspladsen med en kæde eller lignende
- Sæt lås på vitale funktioner. Lås f.eks. roret fast i borde, blokér mastens hulkehl, så sejlet ikke kan sættes, og blokér spillene
- Montér evt. en godkendt tyverialarm/startspærre
- Montér et skilt et synligt sted i båden med dit navn og CPR-nummer
- Fotografér din båd. Det gør den nemmere at efterlyse efter et eventuelt tyveri
- Fjern små og lette påhængsmotorer
- Sæt lås på større påhængsmotorer
- Fjern eventuelt en vigtig motordel, eller lav en skjult afbryder, så motoren ikke kan startes
- Lås nedgange, luger og kistebænke med forsvarlige låseanordninger. Også når du kun går fra båden i kort tid
- Mærk bådens udstyr og vis, at du er med i Operation Mærkning
Du skal også klargøre din båd til foråret, så du kan finde og udbedre vinterens eventuelle skader, før de bliver for store og dermed også dyrere.
Forårsklargør din båd efter hver vinter
Tjek din båds installationer såsom søventiler, motorinstallation, rigsystem, og reparer eller udskift dele, hvor det er nødvendigt. Forsikringen dækker nemlig ikke nødvendigvis skader, der reelt skyldes dårlig vedligeholdelse.
Når du skal montere masten
Din kaskoforsikring dækker skader på mast og båd under monteringen af masten, hvis monteringen vel at mærke sker forsvarligt. Vær opmærksom på, hvordan kranen betjenes, og om kranens udstyr er forsvarligt. Alt efter størrelsen af båden bør der være 2-6 personer til at montere en mast.
Pas på dine ting i båden
Din familieforsikring (indboforsikring) dækker kun dine medbragte ting i båden, når du opholder dig i båden eller overnatter der. Hvis du har efterladt ting, som f.eks. radio, tøj eller værktøj i båden, og de bliver stjålet, så dækker din forsikring ikke tabet. Heller ikke selvom du bare er hjemme og hente noget.
Dit hjem skal se ud som om, du er hjemme
- Fjern blomster som visner og viser, at du ikke er hjemme
- Efterlad lidt opvask, så det ser ud som om, du snart kommer tilbage
- Fjern batterierne fra dørklokken, så tyven ikke ved, hvor i huset klokken ringer
- Lad være med at indtale en besked på telefonsvareren om, at du først kommer tilbage om 14 dage. Den skal i stedet fortælle, at du snart er tilbage
- Fjern ting omkring huset, der kan bruges til at bryde ind
- Sørg for at buske og stauder ikke dækker vinduerne, så tyven kan skjule sig bag dem
Tag det grønne kort med på bilferie
Mange lande er med i ordningen om det grønne kort. Det grønne kort dokumenterer, at du har en ansvarsforsikring, der dækker bilens ejer og fører. På den måde kan du nemt bevise, at du er ordentligt forsikret, når du tager på bilferie i udlandet.
Det er ikke nødvendigt at have det grønne kort med, hvis du skal til et EU-land eller Andorra, Island, Kroatien, Norge eller Schweiz.
Du skal altid have det grønne kort med, hvis du skal køre igennem eller til et af disse lande: Bosnien-Hercegovina, Hviderusland, Makedonien, Moldavien, Montenegro, Serbien, Tyrkiet og Ukraine. Selvom du har det grønne kort med, er det dog ingen garanti mod ubehagelige oplevelser.
Hvis du kører med campingvogn, skal dens model og mærke fremgå af det grønne kort. Der er desværre eksempler på danske bilister, der måtte betale ca. 800 kr. ved udrejsen fra Polen, fordi deres campingvogn ikke fremgik af deres grønne kort.
Hvis du skal køre igennem eller til Kosovo eller Rusland, er det grønne kort ugyldigt. Her skal du tegne en speciel ansvarsforsikring for motorkøretøjet ved grænsen – på det pågældende lands sprog. Hvis du glemmer det, risikerer du at blive tilbageholdt eller måske fængslet, indtil der fra Danmark kan stilles garanti for erstatning, hvis den danske bilist f.eks. har forvoldt en færdselsulykke med personskade.
Vi anbefaler også, at du tager den originale registreringsattest med, uanset hvor du skal hen i verden. Hvis du kører med anhænger eller campingvogn, bør du også tage den med for dem
Bestil det grønne kort – eller ring til os på 70 12 14 16.
Få mere information om det grønne kort på
Forsikringsoplysningens hjemmeside.
Dyrk idræt - uden skader
Hvert år kommer cirka 1.000.000 danskere til skade, når de dyrker idræt. Langt de fleste skader er heldigvis ikke alvorlige, men over 100.000 af dem er så alvorlige, at de fører til besøg på skadestuen. Og 20.000 af disse er knoglebrud.
Der vil altid være risiko for skade, når du dyrker idræt. Men du kan undgå en stor del af skaderne, hvis du følger en række enkle regler.
Undgå idrætsskader med enkle regler:
- Sørg for at have en god grundkondition og stærke muskler
- Læg ikke for hårdt ud. Træn med omtanke
- Husk opvarmning før træning og kamp. Det er ikke nok bare at lunte rundt i et par minutter. Den rigtige opvarmning inkl. strækøvelser varer mindst 20 minutter
- Det modsatte af opvarmning er nedvarmning. Det er nemlig også vigtigt at få ro på kroppen og musklerne efter kamp eller træning. Husk altid strækøvelser for alle muskelgrupper
- Brug den rigtige teknik ved træningen. Det er altid en god idé at melde sig ind i en klub, så du kan få den rigtige træningsvejledning
- Køb ordentligt udstyr. Det er ikke så billigt, men det sparer dig for mange skader og problemer. I mange sportsgrene er især fodtøjet vigtigt
- Hvis du løbetræner, skal du helst undgå at løbe på asfalt, da det er alt for hårdt for fødderne. Pas også på, hvis du løber på hårde eller ujævne græsbaner. De er for hårde og farlige for fodled og knæled
Få nabohjælp
- Få din nabo til at tømme postkassen og fjerne reklamerne, så du ikke skilter med, at du er bortrejst
- Få din nabo til at fylde noget af sit affald i din affaldspose
- Få din nabo til at slå græsplænen eller rydde sne fra dit fortov
- Få din nabo til at tænde lys i huset/lejligheden om aftenen og samtidig vande dine planter. Du kan også købe et apparat, der automatisk tænder og slukker lyset i f.eks. din stue
- Læs mere om Nabohjælp på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside.
Forebyg overfald
Overfald sker, heldigvis, sjældent uden optakt. Optakt til vold og overfald kan f.eks. være konflikter eller provokationer. Så hvis du undgår at komme i konflikt med potentielle overfaldsmænd, har du selvfølgelig større mulighed for at undgå vold eller overfald.
Gode råd til at undgå optakt til voldelige overfald:
- Gå ikke med våben. Dels er det kriminelt, dels øger det risikoen for, at andre bruger våben mod dig
- Hold hovedet koldt
- Opfør dig ordentligt. Undgå provokationer eller adfærd, der kan opfattes grænseoverskridende af andre
- Undgå at tingene udvikler sig. Hids dig ikke op
- Forlad stedet stilfærdigt, hvis du kan
- Hvis der er andre omkring dig, så prøv at henvende dig til dem. Lad dem forstå din situation
- Hvis alt andet glipper, så tag benene på nakken, og løb til du er i sikkerhed
Røveriske overfald
Ved røverier kan trusler om vold desværre udvikle sig til regulær vold eller overfald. Det kan ske, hvis røveren f.eks. ikke får det, han vil have, eller hvis han føler sig skræmt eller provokeret.
Gode råd til at undgå eller håndtere røveriske overfald:
- Lad være med at skilte med, at du bærer rundt på værdier eller store pengebeløb. Det gælder også, hvis du har store pengebeløb liggende i dit hjem. Hold den viden for dig selv
- Hvis du bliver udsat for røveri, så undgå at det udvikler sig voldeligt. Prøv hellere at føje røveren. Det vil sige: Aflevér det røveren vil have, og lad det altid være politiets opgave at fange ham bagefter. Det er trods alt bedre at miste nogle penge eller en taske end at blive slået ned
- Læg mærke til, hvordan røveren ser ud. Højde, hårfarve, tøj, særlige kendetegn som f.eks. tatoveringer eller modermærker
- Husk på, at en røver som regel ikke er interesseret i, at det udvikler sig voldeligt. Risikoen er der dog, hvis du f.eks. stritter imod eller skræmmer røveren
- Hvis der er andre omkring dig, så prøv at få dem til at hjælpe dig
- Undgå at gå i panik
- Tilkald politiet, så snart røveren er væk
- Bliv på stedet. Følg aldrig efter røveren. Så udsætter du dig endnu engang for unødig overlast fra en desperat person. Læg i stedet mærke til, hvor røveren løb hen
Husk det røde kort hvis du skal på bilferie i udlandet
Mange tager det røde kort med, når de skal til udlandet i bil. Kortet fortæller, i hvilke situationer du kan få hjælp, og hvilken hjælp du kan få. Det er dokumentation for, at du har en kaskoforsikring på din bil.
Det røde kort gælder i hele Europa, det tidligere Sovjet indtil Uralbjergene og i den asiatiske del af Tyrkiet.
Det er ikke nødvendigt at have det røde kort med på turen. Du er dækket af din forsikring, uanset om du har kortet med eller ej. Det vigtige er nemlig at vide, hvor du får hjælp, hvis uheldet er ude. Du kan få hjælp døgnet rundt, hvis du ringer +45 70 10 50 50 eller faxer +45 70 10 50 56.
Bestil det røde kort – eller ring til os på 70 12 14 16.
Få mere information om det røde kort på
Forsikringsoplysningen. Det er SOS-International, der hjælper dig, hvis du får brug for det. Læs mere om, hvad SOS kan hjælpe dig med på
SOS-Internationals hjemmeside.
Røgalarmer kan redde liv
Hvert år omkommer folk i deres hjem på grund af brand. De fleste omkommer, mens de sover. De dør ikke af ilden, men af en røgforgiftning, der forhindrer dem i at vågne.
Når du sover, er det hørelsen, der skal redde dig fra brand. Og her er en eller flere røgalarmer en enkel og billig måde at sikre sig, at du og din familie bliver vækket i tide.
Der er flere ting, der spiller ind, når det drejer sig om, hvor mange alarmer, du har brug for, og hvor du skal placere dem: Indretningen og rumfordelingen i dit hjem, hvor mange personer I er i familien, og hvor gamle I er. F.eks. har ældre og gangbesværede personer brug for flere alarmer end yngre og raske, da de skal bruge længere tid til at komme ud.
Tommelfingerregler for røgalarmerne placering:
- Placer en røgalarm på det højeste punkt i rummet, da det er her, røgen først samler sig
- Der bør mindst være en alarm i soveværelset. Hvis du har børn, bør der også være en i deres værelse. I børneværelser er det en idé at vælge en alarm, der er forbundet med forældrenes soveværelse, og som giver signal begge steder
- Der bør også være alarmer i de rum, der støder op til soveværelserne. Det øger chancen for at blive alarmeret i tide
- I huse med flere etager bør der være alarm på alle etager, og helst så alarmerne går i gang på alle etager samtidig
- Hvis du har dårlig hørelse, kan du få alarmer med både lyd og lys
Husk at holde alarmerne ved lige og skifte batterierne, når det er nødvendigt! Læs mere om sikring af dit hjem i forbindelse med brand på Dansk Brandteknisk Instituts hjemmeside.
Gør fritidshuset sommerklar
Uanset hvordan vinteren har været, er det vigtigt at give dit sommerhus et grundigt forårstjek, så du kan få udbedret vinterens små skavanker.
Selvom nogle af vinterens skader kan være dækket af din forsikring, skyldes mange af vinterens skader, at fugt, frost eller regnvand er trængt ind gennem utætheder. Det er skader, som kan blive temmelig dyre for dig at udbedre, hvis ikke de bliver opdaget i tide og repareret med det samme. Disse typer af skader er nemlig sjældent dækket af forsikringen.
Dit forårstjek kan f.eks. bestå af:
- Åben langsomt for vandet samtidig med, at du holder øje med aftapningsstederne. Dermed kan du hurtigt lukke, hvis en utæthed pludselig skulle vise sig
- Når du har åbnet for vandet, og du har sikret dig, at alle aftapningssteder er lukket, skal din vandmåler stå helt stille. Gør den ikke det, har du en utæthed, som du hurtigst muligt skal få udbedret
- Kontroller at vandlåse under køkken- og håndvaske er tætte
- Undersøg at køleskab, fryser og komfur fungerer, og afprøv husets elektriske relæ
- Se vægge og lofter nøje efter. Fugtskjolder kan afsløre utætheder fra taget, tagrender eller skorstenen
- Tjek tagbeklædning, skorsten samt skorstenens ind- og afdækning for skader. Kontroller også tagrender, nedløb og tagbrønde
- Tjek vinduer og døre. Måske skal du smøre hængslerne eller udskifte en lås
- Gå træerne på din grund efter. Se, om der er grene, der bør fjernes
Hvis du finder en skade under din gennemgang af huset, er det ikke for sent at anmelde skaden til Alka, heller ikke selvom skaden er nogle måneder gammel. Bare anmeldelsen sker hurtigst muligt efter, at du har opdaget den! Hvis der dukker skader op, som du ikke ved, om din forsikring dækker, kan du altid spørge dit forsikringsselskab. Du kan også ringe til Forsikringsoplysningen på 33 43 55 00.
Før en ny storm
- Fjern alt løst omkring dit hus. Det, der ikke kan fjernes, kan du måske binde fast
- Hvis der er træer omkring dit hus, så fjern knækkede grene, der endnu ikke er faldet ned
- Fjern eller fastgør løse tagsten
- Undgå at parkere din bil i nærheden af høje huse. Hvis du kan undgå parkering i nærheden af træer, vil det også være godt
- Sørg for at have lommelygte, opladet mobiltelefon og evt. batteridrevet radio parat, hvis strømmen forsvinder
- Hvis du stadig har midlertidige afdækninger efter sidste storm, så se dem efter. Specielt skal du være opmærksom på, om presenninger er strammet op og bundet fast med så mange reb som muligt
- Bliv inden døre under stormen
- Lyt til nyhedsudsendelserne og følg den vejledning, der bliver udsendt
- Sørg for at dække smadrede vinduer med træplader, plastik eller andet materiale, der kan holde vind og regn ude
- Luk hurtigst muligt huller i taget
- Hvis du ikke selv kan dække skaderne midlertidigt, så få fat i Falck, en håndværker eller andre, der kan hjælpe dig
- Gem kvitteringerne for de udgifter, du har haft til nødreparationer
- Hvis der har været strømsvigt, så tjek din fryser
- Hvis noget er blevet ødelagt, så tag billeder eller filmoptagelser af det
- Lad være med at smide beskadigede genstande ud, før Alkas taksator har set det, eller din erstatningssag er afsluttet
- Hvis stormskaden er så alvorlig, at du ikke kan bo i huset, betaler Alka for en anden form for midlertidig bolig. Aftal dog dette med os først
- Hvis du har sommerhus i et stormramt område, bør du hurtigst muligt se, hvordan dit sommerhus har klaret sig, når stormen har lagt sig.
Få en sikker studenterkørsel
Hvis du snart bliver student, kan du selv gøre noget for at undgå, at den festlige begivenhed ender galt. Du kan bl.a. være opmærksom på de strenge krav, der stilles til de køretøjer, som bruges til den traditionelle studenterkøretur, er overholdt.
Mange kører i hestevogn. Det kræver ikke tilladelse fra politiet. Men langt de fleste bliver transporteret på ladet af en lastbil eller på en traktorpåhængsvogn, og det må kun foregå efter helt bestemte retningslinjer.
Hvis du skal køre i lastbil eller trækkes af traktor
Før en lastbil eller traktor må køre med studenter, skal ejeren have en polititilladelse. Det kræver, at ejeren kan dokumentere, at køretøjets lovpligtige ansvarsforsikring er udvidet til også at dække persontransport. Polititilladelsen er dog først gyldig, når køretøjet er synet hos en autoriseret synsvirksomhed. Denne godkendelse sikrer:
- At vognen har solidt fastgjorte sider
- At for- og bagsmæk er mindst 90 cm høje
Derudover kan der i enkelte politikredse også være andre krav, der skal opfyldes, f.eks. hvor hurtigt der må køres.
Hvis du skal køre i hestevogn
Hestevognsejere bør også være forsikret. Det anbefaler Justitsministeriet. Hvis der sker et alvorligt uheld, som er hestevognsejerens skyld, kan et erstatningskrav nemt løbe op i hundredtusindvis af kroner. Det er et beløb, som den, der er kommet til skade, må forsøge at få fra hestevognsejeren, hvis han ikke er forsikret.
Studenterne skal også være forsikret
Mange studenter har ikke en ulykkesforsikring. De unge og deres forældre er nemlig ikke altid opmærksomme på, at den børneulykkesforsikring, som nogle forældre havde sikret børnene med under deres opvækst, udløb, da den unge fyldte 18 år. Tjek selv, hvordan du er dækket. Hvis der sker en ulykke, der medfører, at du bliver invalid, kan du få erstatning fra både din egen ulykkesforsikring og fra den erstatningsansvarlige, f.eks. vognmanden.
Bad sikkert
- Bad altid sammen med andre, og hold øje med hinanden – særligt med de små
- Gå ikke for langt ud, og lad ikke de små gå længere ud, end vandet går dem til navlen
- Svøm langs kysten og ikke udad
- Spring kun på hovedet, hvis du er sikker på, at vandet er dybt nok
- Luftmadrasser, badedyr og lignende hører til på stranden og ikke i vandet, med mindre du bader i en swimmingpool
- Bad kun fra godkendte strande, og kun når forholdene tillader det
- Bad ikke, hvor der er badning forbudt
- Bad ikke, hvor du ikke kender strømforholdene, dvs. i havne, ved moler, bølgebrydere eller bundgarnspæle
- Bad ikke i moser samt små søer. Her kan vandet være meget koldt lige under overfladen
- Bad ikke i søer og åer med andemad og vandplanter
Læs mere om badesikkerhed på Rådet for Større Badesikkerhed.
Pas på solen
Brug altid solbeskyttelsesmiddel med høj faktor, gerne faktor 15 eller mere. Først på sommeren, hvor du er lys i huden, samt hvis du er lys i huden generelt, bør du bruge faktor 25 eller højere. Det gælder også for børn. Det er desuden en god idé at sætte små børn under en parasol eller anden form for skygge samt iklæde dem en hvid t-shirt og en kasket eller solhat.
Tal med din samlever om forsikring
Mange mennesker bor sammen uden at have papir på hinanden. De køber hus, stifter gæld og får børn sammen. Men de tænker ikke altid på, hvilke konsekvenser det kan få, hvis uheldet er ude, og en af dem dør.
Hvis den ene af parterne i et papirløst forhold dør, betyder det som hovedregel, at eventuelle forsikringssummer fra den afdødes gruppelivs-, ulykkes-, pensions- og livsforsikringer bliver udbetalt til den afdødes nærmeste pårørende.
Hvis den afdøde har børn i eller uden for forholdet, er det dem, der får udbetalt forsikringssummen. Hvis den afdøde ikke har børn, er det forældrene og derefter den afdødes søskende, der får pengene. Samleveren bliver nemlig ikke betragtet som pårørende, og det kan få store konsekvenser. F.eks. kan samleveren blive nødt til at sælge hus, sommerhus eller bil, for at have råd til at klare sig. Også selvom der er børn i forholdet.
Når du tegner forsikring hos Alka, kan du selv udfylde og underskrive en såkaldt begunstigelseserklæring. Det er et dokument, hvor du skriver, hvem du ønsker, forsikringssummen skal udbetales til. Derved kan du bestemme, at det skal være din samlever, som pengene udbetales til, hvis du dør. Hvis du har flere ordninger, hvor der bliver udbetalt penge, hvis du dør, skal du udfylde en begunstigelseserklæring for hver ordning.
Hvis du og din samlever ikke allerede har udfyldt en begunstigelseserklæring, er det derfor en god idé, hvis I begge ringer til jeres forsikringsselskab og beder om at få en tilsendt. Er du kunde hos Alka, ringer du blot 70 12 14 16.
Hvis du og din samlever går fra hinanden, er det vigtigt, at I husker at ændre det i begunstigelsen. Der findes desværre triste eksempler på, hvordan tidligere samlevere har fået udbetalt erstatning i tilfælde af død, også selvom den afdøde levede sammen med en ny – eller endda var blevet gift.
Vær ikke underforsikret
Hvis du lige er flyttet hjemmefra, alene eller med en kæreste, er det ikke sikkert, at du har meget indbo, du skal forsikre. Men som tiden går, og der måske kommer børn til, ændres dine forsikringsbehov. Måske har du investeret i dyre møbler eller kunst.
Og dine børn skal selvfølgelig også være forsikret. Det er derfor en god idé at regulere forsikringssummen på din
familieforsikring (indboforsikring), så den bliver tidssvarende. I det hele taget er det fornuftigt at kigge på forsikringerne, hver gang der sker større ting i ens liv. Det kan f.eks. være ved bryllup eller skilsmisse, fødsler eller dødsfald.
Hvis du ikke får reguleret dine forsikringer, kan du stå med en grim overraskelse, hvis skaden sker. Det kan både være, hvis du mister alle dine ting på grund af brand, eller hvis du kommer til skade og bliver invalid. Derfor er det vigtigt aldrig at være underforsikret.
Få dine værdier vurderet
Hvis dine ting er blevet stjålet, f.eks. under et indbrud, er det dig selv, der skal dokumentere tingenes værdi, og det kan være svært, når først tingene er stjålet.
Værdifulde ting og arvegods som f.eks. smykker, sølvtøj, ægte tæpper og malerier er derfor en god idé at få vurderet af en professionel. Vurderingen skal være skriftlig. Hvis det er smykker, det handler om, kan du få dem vurderet af en dygtig guldsmed. Det koster kun nogle få hundrede kroner, men det kan spare dig for mange ærgrelser.
En
Familieforsikring (indboforsikring) har en begrænset erstatning ved skader på værdifulde ting – også hvis de bliver stjålet. Du kan altså risikere, at tingene ikke bliver erstattet fuldt ud, med mindre du har lavet en forsikring for f.eks. det specifikke maleri, der er blevet stjålet.
Hvis du har en vurdering, kan du altid kontakte os. Så kan vi sammen finde ud af, hvordan du får fuld dækning på dine ting.
Vinterråd
Når vinteren er over os, så vær opmærksom på, at du som forsikringstager selv har ansvaret for at:
- Tjekke dit tag for sne og is, holde afløb frostfri / isfri
- Tjekke dine tagrender, skotrender og nedløb og holde disse fri for is og sne (istapper der kan falde ned på personer, biler mv.)
- Være opmærksom på evt. utætheder i bygninger, som vil blive påvirket af det kommende smeltevand
- Være opmærksom på bygningsdele, som kan være udsat i forhold til storm
- Være opmærksom på installationer, der er uisolerede eller rum, der er uopvarmede, således der ikke sker frostsprængninger
- Tjekke dit olieniveau i olietank
- Holde dit fortorv og dine indkørsler fri for sne